Jomfruhøj
Jomfruhøj en efterårsdag
Intro
Jomfruhøj er ikke – som navnet ellers antyder – nogen høj, men derimod et voldsted, som ligger i Lundsgård Storskov syd for Kerteminde i nærheden af herregården Lundsgaard. Der er adgang til voldstedet, og der er opsat informationstavle.
Jomfruhøj er fejlagtigt blevet fottolket som Lundsgaards forgænger, men er i virkeligheden de sidste rester af en anden herregård ved navn Lindsgård. Voldstedet havde da også i mange år navnet Lindshøj.
Om "højen"
På voldstedet er der ved en udgravning i 1967 fundet genstande, der kan fortælle os, at anlægget var i funktion i 1300-tallet. Som så mange andre mindre, private borge fra den periode består Jomfruhøj af en lille banke omgivet af en voldgrav. Banken er ca. 6 m høj og ca. 10 m i diameter. På toppen må der formodes at have været plads til et tårn – enten af træ eller sten – og der ses da også nogle granitsten, som muligvis kan stamme fra en sådan bygning.
Ligeledes omgivet af grave er den ca. 5 x 10 m store banke, der ligger nord herfor, og som må have fungeret som en forborg. Hvis en fjende angreb, skulle han først forcere forborgen og dernæst indtage tårnet. Mod nord og vest er der desuden spor af en halvmåneformet, flad banke, der formentlig er pladsen for den egentlige gård. Det var her, man havde sine beboelses- og avlsbygninger, og det var her, man levede til daglig. Kun i ufredstider, som der var nok af i 1300-tallet, trak man sig tilbage til forborgen og tårnet, der ikke havde faciliteter til, at man som sådan kunne bo der.
Et sagn om tre jomfruer knyttes til Jomfruhøj:
En herremand havde tre døtre, som var trolovet med hver sin unge adelsmand. Mens de tre adelsmænd drog på ledingsfærd, kom tre riddere og friede til de tre jomfruer. De ville ikke svigte deres trolovede, og af frygt for de fremmede ridderes hævn gravede den gamle herremand en hule i en høj og indrettede der en bolig til døtrene, gav dem mad og drikke og lukkede så højen og dækkede stedet med græs og buske. De fremmede riddere søgte overalt efter de tre jomfruer. De kom også til højen, men mærkede intet, før en lille hund, som jomfruerne havde hos sig, røbede dem. For at undgå deres skæbne, faldt de tre døtre for egen hånd og døde derfor som jomfruer.