Johs. Kristensen, Mamrelund


60 BRT trækutter under bygning til Jens Schack, Hvide Sande. 1979.


Stålkutter under bygning


85 fods skotsk flyshooter (snurrevodskutter) "Acorn", 1979. Det første af syv lignende skibe til Skotland


"Jette Kristine" af Esbjerg. 1986

Intro

Skrevet af Ernst Kristensen, skibsbygger Skibsbyggeri i Hvide Sande begyndte i større omfang i midten af 50'erne.

Hos Johs. Kristensen påbegyndte man bygningen af den første kutter i 1956, det var "Joanlice" RI88 til Chr. Westeraa fra Hvide Sande. Byggenummeret blev 95, idet Johs. Kristensen tidligere havde bådebyggeri i Struer, hvor han havde bygget 94 både, mest til fiskeri i Limfjorden. I 1938 solgte han bådebyggeriet og flyttede til Hvide Sande hvor han købte en lille bedding og værksted i Mamrelund, og næsten udelukkende arbejdede med reparationer og vedligehold. I mellemtiden havde hans 3 yngste sønner også valgt at blive skibstømrere. Carl Erik Kristensen blev efter endt læretid, dels hjemme og dels i Esbjerg, ansat som leder af Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri i 1951. Egon Kristensen var også udlært hjemme og efter en periode i Grenå flyttede han hjem for at hjælpe sin far. Da Ernst Kristensen så kom i lære i 1956, besluttede Johs Kristensen at bygge skibe igen. Den ene nybygning fulgte nu den anden, og i de næste ti år kørte de to værfter i Hvide Sande næsten parallelt med henholdsvis 1 - 2 nybygninger om året, sideløbende med reparation og beddingsarbejde. Derefter kom der en naturlig opdeling i denne rytme. Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri havde efterhånden udbygget beddingen, så der nu var plads til 20 skibe ad gangen. Konsekvensen blev reparationsarbejde af større omfang, hvilket indebar, at antallet af nybygninger ikke blev væsentligt forøget. Hos Johs. Kristensen var en del af beddingen blevet nedslidt og blev fjernet. De to bedste spor blev overdækket med en stor byggehal, der stod færdig i 1972. Aktiviteten blev nu koncentreret om nybygninger, som der stadig var god efterspørgsel efter i Hvide Sande. Det var hovedsageligt garnskibe til torskefiskeri på 40 - 50 BRT. I 1971 døde Johs. Kristensen 75 år gammel og hans to sønner Egon og Ernst førte nu virksomheden videre.

I forventning om en hurtigere byggetid pr. skib overvejede Egon og Ernst bygningen af stålskibe sideløbende med træskibsbyggeriet. Inspirationen kom blandt andet fra Nordsøværftet i RIngkøbing, som var etableret i 1959. Her byggede man i 1960'erne en del kuttere til Esbjerg, men gik derefter over til at bygge coastere. Men også kendskab til en del hollandske værfter gav lysten næring. En konkret forespørgsel på en 20 BRT stålkutter til Hvide Sande førte til kontrakt og vi begyndte at bygge i stål. Det blev til en stor 20 BRT trawler, der vakte så megen interesse, at det blev til en serie på fem skibe. I tidsrummet 1970-1975 blev der igen kontraheret mange nybygninger til Esbjerg, men det var nu ståltrawlere til industrifiskeri, og størrelsen lå fra 150-200 BRT. De overflødige trækuttere blev solgt i stort antal, mange til England. Johs. Kristensen skibsbyggeri byggede også et par 150 BRT ståltrawlere til Esbjerg i 1974-1975, men på det tidspunkt begyndte oliekrisen at blive mærkbar. Samtidig faldt prisen på industrifisk, og der kom en årrække, hvor der ikke blev kontraheret én eneste nybygning til Esbjerg. I Hvide Sande blev denne krise ikke så mærkbar, torskegarnsfiskeriet var stadig godt og fiskeriet generelt mere alsidigt. Begge værfter havde derfor stadig ordrer på nye skibe til Hvide Sande.

I 1975 fik Johs. Kristensen Skibsbyggeri et par henvendelser om bygning af nye kuttere til Grønland. I året 1976 leverede Johs. Kristensen Skibsbyggeri seks nybygninger, heraf to til Grønland, en 35 BRT trækutter og en 70 BTR ståltrawler samt en 200 BRT stål fabrikstrawler. Værftet var nu kommet godt ind på det grønlandske marked, og i en femårig periode fra 1976-1981 leverede værftet 14 nybygninger til Grønland. Værftet fik også gode kontakter på Færøerne. Når de grønlandske nybygninger var på vej hjem, anløb de som regel Thorshavn for indtagelse af brændstof og proviant, og det skabte en interesse hos de færøske fiskere. Det resulterede i tre nybygninger til Færøerne. På næsten samme måde gik det i Skotland, når danske fiskere landede der. I perioden 1980-1985 byggedes syv nybygninger af den typiske skotske type på 150 BRT til snurrevodsfiskeri samt en trækutter på 70 BRT til fiskeri af kammuslinger på vestsiden af Skotland. Denne positive udvikling for værftet medførte naturligvis en tilpasning til de øgede aktiviteter, og mandskabsstyrken blev således øget hvert år.

I 1973 havde værftet omkring 25 ansatte, i 1978 omkring 45, i 1982 omkring 65, i 1985 ca. 80 og i 1987 omkring 110 ansatte. Også på alle andre områder har værftet selvfølgelig måttet udvide. I 1977 blev stålafdelingen adskilt fra træskibene. Der blev bygget en ny byggehal med beddingsløb dimensioneret til 350 tons vægt. Ny snedkerværksted, kontorbygning, maskiner, værktøj, kraner o.s.v. I 1983 så man, at udviklingen, især inden for industrifiskeri, ville gå i retning af større skibe, hvorfor vi lavede et projekt i samarbejde med et norsk skibskonsulentfirma på en trawler på 400 BRT, som kunne laste over 600 tons. Det første skib af denne type blev "Pernille" til Thyborøn og de to næste blev "Sonja Grønbjerg" og "Jette Kristine" fra Esbjerg. De blev en lille smule større og kunne laste henholdsvis 900 og 1100 tons.

Efter stop for bygning af nye fiskeskibe og kvotenedskæringer var det vanskeligere at sælge nye skibe til danske fiskere. Johs. Kristensen fortsatte dog med at bygge til bl.a. Sverige og Tyskland. I 1992 blev der bygget en stålkutter til krabbefiskeri, men den engelske bestiller kunne ikke klare økonomien og måtte opgive, efter at skibet var midtvejs i byggeriet. Skibet blev sat til salg, og efter nogen tid blev det solgt til Irland med et betydeligt tab. Dette, sammen med en annullering af en ordre, betød, at Johs. Kristensen måtte lukke værftet i april 1995. Umiddelbart efter overtog Hvide Sande Skibs- og Baadebyggeri hele Johs. Kristensens værftsanlæg i Mamrelund samt en del af medarbejderne. Her er der nu stålproduktion af udstyr til vindmølleindustrien. I en periode blev der også bygget husbåde.

I forbindelse med svindende ordretilgang på nye fiskeskibe, forsøgte Johs. Kristensen Skibsbyggeri at finde alternativ beskæftigelse. Således solgte man bygninger og maskiner på Nordhavnen til et nystartet A/S Scan Vest, hvis initiativtagere var Hanstholm Elektronik, ScanCon, et firma fra Lolland samt en mand fra Mors. Johs. Kristensen Skibsbyggeri deltog med 20 % og målet var offshore arbejde. Der blev bl.a. lavet en del mindre dele til oliefelterne i Nordsøen, men efter en stor gangbro ud til Danfeltet var ordrebogen tom, og firmaet gik konkurs.