Johannes Larsen – og museet på Møllebakken
Kunstnerhjemmet på Møllebakken.
Johannes Larsen.
Indgangen til Johannes Larsen Museet.
Stien, der fører til Samlingen, som blev opført på Møllebakken i 1990.
Vinhuset i haven på Møllebakken.
Intro
Kunstneren Johannes Larsen blev født i Kerteminde 3. juledag 1867 og blev opkaldt efter dagen, Johannes Evangelistens dag. Det skulle bringe lykke, og Johannes blev lidt af et lykkebarn...
www.johanneslarsenmuseet.dk
Johannes Larsens far, købmand I.A. Larsen, byggede i 1860erne byens absolut største handelsfirma op med eget skibsrederi og -værft, skovgårde og savværk i Småland og meget andet. Som den ældste af seks søskende var det naturligt, at Johannes Larsen skulle arve det store forretningskompleks, men Johannes viste allerede som barn en udpræget lyst til kunsten og havde også evnerne til det – og faktisk var der allerede flere anerkendte kunstnere i familien på moderens side.
København og retur
Johannes drog som 16-årig til København for at videreuddanne sig som maler på de nyetablerede Frie Studieskoler. Under Kristian Zahrtmanns engagerede vejledning dygtiggjorde den unge Johannes sig i model- og portrætmaleri. Allerede som 30-årig var Johannes Larsen kendt og anerkendt som Jægermaleren eller Fuglemaleren og havde indtægter store nok til at stifte hjem og familie, ligesom han indgik i et partnerskab med forældrene om at redde de sidste forgældede ejendomme i det tidligere så mægtige forretningskompleks. På den måde blev Johannes Larsen en af Kertemindes store ejendomsbesiddere.
Fra ateliervinduet på købmandsgården havde Johannes Larsen udsigt over byens lave rødtagede huse op mod møllerne på Møllebakken, og netop her lagde han i 1901 grundstenen til familiens nye hjem.
Malerparrene i Kerteminde
Året efter kunne malerparret Alhed og Jonannes Larsen med deres to små drenge, Andreas og Johan, flytte ind i deres nye hjem, samtidig med at de nære venner, malerparret Anna og Fritz Syberg, flyttede ind på Pilegården i den anden ende af markvejen.
I tegning, træsnit, akvarel og oliemaleri udviklede Johannes Larsens mægtige naturkunst sig til en enestående hyldest til den danske natur, under alle årstider og vejrlig. Han fik nye tilnavne som Årstidernes maler og Det danske lands maler, og blev en af landets bedst betalte malere.
Et kæmpemaleri i 1:1 – et refugium
Alhed Larsen skabte især skønne blomstermalerier, men var herudover mor og værtinde og centrum i det gæstfrie kunstnerhjem, der frem til 1920 udvidedes med gæstefløj, atelier og vinterhave samt en paradisisk have på klinten ud til Kertemindebugten. Et hjem opført som et kæmpemaleri i 1:1, på grundlag af malerparrets egne skitser, men med hjælp fra tidens to førende arkitekter, Skagensarkitekten Ulrich Plesner og Carl Petersen. Et rent refugium for kunst- og kulturverdenen på denne tid – i sin frodighed et enestående fristed for skønhed og kultur, erindrede huslæreren, digteren Otto Gelsted, der optalte i alt 16 gæstesenge på Larsen-familiens domæner, og der var brug for dem!Ud over den nære malerkreds med Syberg-familien og Johannes Larsens søster og svoger, Christine og Sigurd Swane, i centrum, var der forfattere som Thøger Larsen og Johannes V. Jensen, billedhuggerne Ludvig Brandstrup og Kai Nielsen, arkitekten Poul Henningsen og hans mor Agnes Henningsen.
Alhed Larsen døde i 1927, og Johannes Larsen levede herefter som enkemand frem til sin død i 1961, næsten 94 år gammel. Familien beholdt herefter hjemmet indtil midten af 1980erne, da den tilbød Kertemindeegnens Museer, i dag Østfyns Museer, at overtage landets vel nok smukkeste kunstnerhjem med tilhørende originalt inventar og malerier, skitser, breve og fotos etc. På baggrund heraf åbnedes Johannes Larsen Museet for publikum i 1986.
Kunstnerhjem og kunstmuseum
I tilknytning til hjemmet opførtes i 1990 en nybygning, Samlingen, skabt til at huse museets permanente samling af kunst fra Kerteminde-miljøet. Hundredåret 2001 markeredes med indvielsen af en ny særudstillingsbygning, Vingen, der samtidig afslutter udbygningen af museet i henhold til den afholdte arkitektkonkurrence. Arkitekten bag nybyggeriet er Poul Ingemann, og det økonomiske grundlag er skabt ved storslåede donationer fra Velux Fonden og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.