Johannes Antonius Kirkemann


Det monumentale gravminde over familien Kirkemann.

Intro

Gravstenen over familien Kirkemann blev i 2019 godkendt til registrering som bevaringsværdig. Gravstedsnummer: C F24-25.

''Gravstenen ''over familien Kirkemann er et vægfast gravminde. Stenen udgøres af en mur med udkragning. Midt på muren er fire sten hævet fra murens overflade. De er en del af muren, men slutter over murens top. Denne del afsluttes ligeledes med en udkragning. I den hævede del er en inskriptionstavle af bronze monteret. Fra soklen stikker tre retkantede sten ud (en i midten og en i hver side). På den midterste er en tavle placeret. ''Inskriptionen ''er udført i antikva med rundede seriffer (opret skrifttype med rundede "fødder"). Bogstaverne er udformet i bronze og monteret på tavlen. De er udført i versaler. Stenen er ''dekoreret ''med et kronende latinsk kors. ''Gravstedet ''er belagt med kvadratiske fliser og i midten ses et sekskantet bed. ''Gravstenen blev i 2019 godkendt til registrering som bevaringsværdig ''pga. stenens udformning.'' ''Stenen afspejler en kunsthistorisk strømning indenfor gravstene og et eksempel kan dermed, ifgl. lovgivningen, bevares. Et lignende gravminde findes ikke på de horsensianske kirkegårde.