Johan Christian von Jessen
Portræt af Johan Christian von Jessen
Augusta von Jessen, født Diechmann.
Minde over Johan Christian von Jessen og hans hustru Augusta von Jessen.
Intro
Johan Christian von Jessen var byfoged og borgmester i Horsens fra 1859 til 1884.
Gravstedsnummer: D KRI.GRAV 220.
''Gravmindet er over Johan Christian von Jessen (1817-1884) og hustruen Augusta von Jessen (1825-1900).''
''Johan Christian von Jessen'' var fra Nykøbing på Falster og søn af stiftsamtsmand Matthias Reinholdt von Jessen. Han var uddannet cand.jur. og var inden han kom til Horsens borgmester og byfoged i Svendborg (1846-1852). I 1859 blev han desuden indenrigsminister i C. E. Rotwitts ministerium og i 1866 medlem af Landstingets 10. kreds.
''Von Jessen overtog embedet som byfoged, borgmester og politimester i Horsens i 1859.'' Borgmester og byfoged var dengang et dobbeltembede. Byfogeden var kronens lokale repræsentant i byen og blev udnævnt af kongen uden byrådets medvirken. Byfogeden var også politimester og dommer i bytinget. Altså sad borgmestre og byfogeder, som von Jessen, med stor magt i lokalsamfundet.
Von Jessen har været en af de første borgmestre, der har haft fornøjelsen af det nye rådhus på Søndergade, der blev bygget 1854-55. I en periode i 1870’erne boede han endda forholdsvis tæt på sin arbejdsplads, på hjørnet af Søndergade og Graven ved siden af det nuværende Jørgensens Hotel.
Von Jessen tog initiativet til en række kommunale reformer både af økonomisk art og på skole-, forsørgelses- og hospitalsvæsenets område. Derudover var han fortaler for den offentlige prostitution. Det var byrådet, med borgmester Jessen i spidsen, der i 1861 vedtog oprettelsen af et offentligt bordel i Horsens. Ikke alle var lige begejstrede for idéen om oprettelsen af et bordel i Horsens, men byrådet vedtog et tillidsvotum til politimesteren og blåstemplede dermed von Jessens håndtering af prostitutionen.
Von Jessen sad i flere kommissioner i Horsens, blandt andet Købstadskommissionen af 1869 og Arbejderkommissionen af 1875. Han bar også en del titler: Hofjunker 1840, Kammerjunker 1844, Kammerherre 1858, Ridder af Dannebrog 1858, Kommandør af Dannebrog 1876, og fik Dannebrogordenens Hæderstegn i 1864.
Et par dage efter Johan Christian von Jessens død holdt Justitsråd Helms en tale til hans minde i byrådet. Et uddrag af talen lød således:
'''“I næsten 25 Aar var det ham forundt at staa i Spidsen for vor Kommune og denne hans Virksomhed har efterladt sig mange smukke Minder, saaledes i Kommunens Skoler, Gymnastikhus, Forsørgelsesanstalten, Tvangsarbejdsanstalten, Gasværket og Vandværket. Vi skylder ham tildels Banegaardens heldige Beliggenhed for Byen og dens bekvemme Adgang dertil. I det Hele satte han sin Ære og Glæde i baade at fremme nyttige og gode Foranstaltninger til Bedste for Kommunen. Hvorhen vi vender os, ser vi Tegn paa hans udviklede Skønhedssans, saaledes i Bebyggelsen af den Gade, som fik Navn efter ham. Endvidere i Vandspringet foran Banegaarden. Omgivelserne ved Vandværket. Haveanlægget ved Havnen og Nørretorv. Reguleringen af Amaliegade og dens Forlængelse. Gangstierne langs Gasværket til Stensballesund og til Bygholm, samt meget andet.”'''
Gaden som fik hans navn er Jessensgade.
''Stenen ''er en spids stele på et affaset postament og retkantet sokkel.
''Inskriptionen ''er i antikva med brede seriffer (opret skrifttype med brede "fødder"), den er indhugget og optrukket med guld.
''Udsmykningen ''består af et ovalt portræt af von Jessen i kobber, der måler 49*37,5 cm.
Foran stelen er der placeret en ''tavle'', som mindesmærke over Johan Chr. von Jessens hustru, Augusta von Jessen.
''Inskriptionen ''på tavlen er i antikva med brede seriffer, den er indhugget og der er spor efter sort farve. Tavlen er ''udsmykket ''med et indhugget latinsk kors over inskriptionen.
''Gravstene blev i 2019 godkendt til registrering som bevaringsværdig'' pga. stenens udformning og dekoration. Stenen afspejler en kunsthistorisk strømning indenfor gravstene og et eksempel kan dermed, ifgl. lovgivningen, bevares. Ydermere må Johan Chr. von Jessen anses som værende et lokalhistorisk navn og en fortjenstfuld person pga. hans politiske virke i byen.
''Tekst''
Carl Steen Andersen Bille. Jessen, Johan Christian von. '''Dansk Biografisk Lexikon''' (red. C. F. Bricka). Gyldendal 1887-1905.
[https://www.horsensleksikon.dk/de-offentlige-piger-prostitution-i-1800-tallets-horsens/ De offentlige piger – prostitution i 1800-tallets Horsens af C. L. Sørensen.]
Fabricius, O. '''Horsens Kjøbstads Beskrivelse og Historie''', s. 219 f.
''Billeder''
Byarkivet Horsens