Jernudvinding ved Bølling Sø
Slagge. Rester af jernalderens jernudvinding
En slaggegrube under udgravning
Tegning af en Slaggegrubeovn
Intro
På plateauet ved sydsiden af Bølling Sø er der fundet spor efter oldtidens jernudvinding. Her er udgravet rester af 64 jernovne, der fremstod som mørke gruber i den lyse undergrund. Der er tale om slaggegrubeovne, en ovntype der blev anvendt i jernalderen i perioden 200-600 e.Kr.
Slaggegrubeovne består af en grube, som er gravet ned i undergrunden, og herover selve ovnskakten af ler.
Før jernudvindingen påbegyndtes, blev gruben fyldt med friskt plantemateriale, her primært lyng men også halm fra de nærliggende marker. Herefter hældtes skiftevis ristet myremalm og glødende trækul ned i skakten. Efter nogle timer begyndte slaggen, som er et restprodukt af myremalmen, at løbe ned i gruben.
Selve jernet blev i bunden af ovnskakten, som til slut blev brudt ned for at få jernet ud. Ovnen kunne derfor ikke genanvendes. Rester af gruben med slagge og forkullet plantemateriale er ofte det eneste, der er bevaret til i dag.
Fundet af jernovnene kan dels fortælle om jernudvinding, men de forkullede planterester kan også fortæller om jernalderbøndernes landbrugspraksis og landskabsudnyttelse ved Bølling Sø.
I Danmark har man fremstillede jern af myremalm fra begyndelsen af jernalderen til langt op i middelalderen (ca. 500-1550 e.Kr.). Myremalm dannes, hvor grundvandet kommer op til overfladen og iltes, så jern og mangan udfældes i jordlagene. Den ses som kompakte lag på op til en halv meters tykkelse. Nyopgravet myremalm er tung at håndtere og skal tørres, ristes og knuses, før den kan anvendes til jernudvinding.
I de ovntyper man anvendte i jernalderen, blev temperaturen aldrig så høj, at jernet smeltede. Det var hele tiden fast, fra det blevet gravet op som myremalm, til det blev taget ud af ovnen og renset og smedet til redskaber og våben. Genstande af oldtidsjern er derfor ikke støbt men smedede, og kan være sammensat af flere stykker jern.
- At bopladser med jernovne primært findes i Midt-, Vest- og Sydvestjylland, hvor der er gode myremalmsforekomster?
- At jernudvinding ofte kun var tilknyttet en enkelt gård i landsbyen?
- At jernudvindingen ikke foregik inde på selve gårdspladsen men lige udenfor gårdens hegn, sikkert på grund af brandfaren?
- At jernet blev brugt til mange forskellige formål, bl.a. redskaber, nagler, søm, spænder, våben og våbenudstyr?
''Publiceret''