Jernkilden ved Vestermølle


Jernkilden i bakken bag Vestermølle. Foto: Vestermølle Møllelaug.

Intro

Syd for mølledammen og Sønderbækken, ved foden af den store bøgebevoksede bakke, ligger Jernkilden. Navnet fortæller, at dens vand er jernholdigt. Okker udvundet fra kilden er brugt som farvestof i århundreder. At drikke vandet skulle bringe lykke!

Syd for mølledammen og Sønderbækken, ved foden af den store bøgebevoksede bakke, ligger Jernkilden. Navnet fortæller, at dens vand er jernholdigt. Okker har i århundreder været udvundet ved bundfældning i flade bassiner og derefter raffineret, tørret og brændt. Tilbage er et pigment, et farvestof, som har været anvendt i både kalk og maling samt til farvning af tøj. Okker har været et kendt farvestof i 6.000 år i Danmark. Vi ved, at kongen i 1551 fik leveret okker fra Skanderborg-egnen til Tøjhuset i København.
Ved siden af Jernkilden ses Kærlighedsbænken. Her kan brudepar, viet i Riddersalen, blive fotograferet. Drikker de tillige vand fra Jernkilden, skulle det garantere et lykkeligt ægteskab – helt sikkert så længe det varer.
Tekst: Vestermølle Møllelaug.