Jernaldermarker og gravhøje i Ring Skov
Udsnit af Ring skov set på reliefkort. I midten anes de to såkaldte "Dyrehøje". Jernaldermarkerne anes som svagt hævede linjer i landskabet. Kan du få øje på dem? Copyright: Kort- og matrikelstyrelsen/Kulturstyrelsen.
Denne høj befinder sig i den nordøstlige del af Ring Skov og er lidt over én meter høj og 14 meter i diameter. Ligesom de andre fortidsminder i skoven, bliver der ført tilsyn med dens tilstand med nogle års mellemrum. Copyright: Kulturstyrelsen
Intro
I Ring Skov ligger mange gravhøje fra både sten- og bronzealder. Her har moderne teknologi også afsløret et bevaret marksystem fra jernalderen.
Usynlige hegn - og dog
Da man på Horsens Museum i 2013 var igang med planlægningen af en guidet tur, så man blandt andet på fortidsminderne i Ring Skov. Her afslørede moderne teknologi et ca. 2000 år gammelt agersystem. Hvor normale kameraer ikke kan se igennem skovens træer, kan man med en laserteknologi kaldet LIDAR se ned til skovbunden. En sådan scanning af hele Danmark blev foretaget i 2006-2007. Ved hjælp af disse data er udarbejdet et såkaldt reliefkort, der afslører alt fra glemte oldtidshøje til marksystemer som dette.
Marker i Ring Skov
Hvor der i dag er tæt skov, lå der i jernalderen et åbent landskab inddelt i et finmasket marksystem. Fra omkring midten af det første århundrede før vor tidsregning begynder bønderne at inddele landskabet i disse synlige markskel. De lave, menneskeskabte volde blev dannet, når jernalderbonden ved pløjning skubbede sten og jord ud til kanten af sin mark. Voldene blev sjældent mere end ½ m. høje og var 3-5 meter brede. I et stærkt skrånende terræn ses skellene som en slags terassekanter og disse kunne være op til én meter høje.
Reddet af skoven
Mange af disse oldtidsagre er overpløjet for længst, men nogle marksystemer har været beskyttet fra den moderne landmandens plov. På de marker, der i sin tid blev opgivet, voksede der sidenhen træer og buske. Det er derfor, at man i dag kan se de bevarede marker i skovbunden.
Spor i udpint jord
I jernalderen var arden det mest udbredte redskab til kultivering. En ard var en simpel form for plov. Den lavede fuger i jorden i stedet for at vende den og dermed tilføre næring. Marken kunne derfor hurtigt blive udpint, og måtte derfor enten forlades eller ligge brak i en årrække.
En tusindårig skik
Skikken med at gravlægge de døde i gravhøje starter i Danmark i bondestenalderen. En tradtion, der fortsætter ind bronzealderen og overlever helt frem til slutningen af vikingetiden – en periode på næsten 5000 år! Man anslår, at der i alt har været over 80.000 gravhøje i Danmark, men langt de fleste er gået tabt i dag. De, der er tilbage, er derfor fredede. Det er kun i meget specielle tilfælde, at de bliver arkæologisk undersøgt.
Hvem ligger under højene?
Man ved endnu ikke, hvad de fredede høje i Ring Skov gemmer på, da de på grund af denne fredning aldrig har været undersøgt. Mange af dem er tilvoksede af buske og træer og flere er under én meter høje i dag. Man skønner, at de alle er fra bondestenalderen eller bronzealderen. I begge perioder var det en almindelig skik at gravlægge personer af høj status i disse høje. De krævede nøje planlægning, masser af tid og enorme menneskelige og materielle ressourcer at bygge.
Hvornår er de fra?
Der er gennem tiden anvendt forskellige teknikker og materialer til konstruktionen af højene. I bondestenalderen, der startede omkring 3800 år før vor tidsregning, blev der bygget en jordhøj omkring et gravkammer af enorme sten. Et par tusind år senere ved bronzealderens begyndelse, begyndte man at bygge enorme høje af tørv. Således kan man ved udgravninger se, hvilke perioder de er fra - uanset om man finder spor af lig eller gravgaver. Ved hjælp af naturvidenskab kan man endda se hvor nogle af materialerne stammer fra.