Jernaldergårde
Resterne af hunden med påfuglefoden fra 15-1600-tallet, der blev fundet i vejtraceet. Foto: Jakob Westermann.
Tolkningsforslaget til en funktionsopdeling af huse og gårdsplads tager udgangspunkt i fosfatværdierne, men også på baggrund af de arkæologiske fund. Mørk blå markerer lavest fosfatindhold, rød markerer højt fosfatindhold.
Intro
Her er fundet spor af to jernaldergårde, der afløser hinanden gennem tid. Gårdene er fra yngre romersk jernalder, 150-400 e.kr.
Her er fundet spor af to gårde, der afløser hinanden. Gårdene er fra jernalderen, og består af langhuse til beboelse og mindre huse til opbevaring mv. To C14-dateringer tidsfæster gårdene i yngre romersk jernalder (150-400 e.kr.). Derudover er der også fundet hegn og brønde, hvoraf der i den ene var spor af brøndkassen, som var flettet af vidjer.
Ved undersøgelserne indsamlede man såkaldte fosfatprøver, så man kan se, hvor der har været affald, stald osv. Dette giver mulighed for at forstå, hvordan en gård har været indrettet (se illustration).
Ved undersøgelsen i vejtracéet fandt man endvidere en lille hundegrav (se foto). Sådanne hundedeponeringer er almindelige for netop området omkring Seden Syd i perioden omkring 3-500-tallet, hvorfor det umiddelbart blev antaget, at hunden tilhørte den periode. En C14-datering af knogler fra hundegraven har dog godtgjort, at den nærmere stammer fra midten af 1500- eller 1600 -tallet! Sammen med knoglerne af den kun 3 mdr. gamle hvalp fandtes imidlertid foden af en påfugl. Til dato det ældst jordfundne eksemplar i Danmark. Der er nok næppe tvivl om at hundegraven med påfuglefoden repræsenterer en mindre ofring - antagelig udført af landbefolkningen i 15-1600 tallet.