Jerlev Mølle, Vilstrupvej 46

Jerlev Mølle

Jerlev Mølle - billedbehandlet foto

Jerlev Mølle

Mølle-Alfred (Alfred Jeppesen) i sin møllebil

Møllebilen ved Jerlev Mølle

Mølle-Alfred (Alfred Jeppesen)

Mølle-Anna (Anna Jeppesen)

Mølle-Anna (Anna Jeppesen)

Arne Jeppesen - bestyrer på Jerlev Mølle efter faderens død i 1925

Morten Jeppesen - Møller på Jerlev Møller fra 1888

Jerlev Mølle
Intro
Vilstrupvej 46, Jerlev. I 1870 blev parcellen matr. 31b, udstykket fra nabogården Nygaard. Her blev Jerlev Mølle opført af møllebygger Julius Frederik Laban fra Bredsten. Senere blev møllen overtaget af Johan Jensen. I 1888 købte Morten Jeppesen Jerlev Mølle, sidenhen drevet af hans 3 ugifte børn.
1870: Opført som hollandsk vindmølle af møllebygger Julius Frederik Laban fra Bredsten
1882: Møller Johan Jensen overtog møllen efter Laban.
Jerlev Mølle var opført som en kornmølle af hollandsk type, med løgformet top.
Fra 1888: Morten Jeppesen og hustru Jensine Kristina Jensen overtog møllen, og det blev begyndelsen på Jeppesen-familiens tid på Jerlev Mølle. Møllersvenden Morten Jeppesen havde i 1888 købt Jerlev Mølle på auktion.
Morten Jeppesen var født i Jerlev og var møller på Jerlev Mølle indtil sin død i 1925.
Morten Jeppesens søn, Arne Jeppesen, blev da møllebestyrer for sin mor, Jensine, kaldet Mølle-Sine. Arne var udlært møller på Vejle Dampmølle.
I 1940 købte Arne Jeppesen en naboejendom til møllen, i Nørre Vilstrup, og 3 af hans ugifte søskende, Christian, Alfred og Anna, drev møllen videre.
Disse tre boede på og drev møllen sammen, til deres død.
Christian, Alfred og Anne Jeppesen, født 1905, 1907 og 1913.
Christian døde 1977, Alfred i 1980, og Anna i 1974.
Jerlev Mølle blev udelukkende drevet af vindkraft indtil 1904, hvor der blev indlagt motordrift. Indtil 1912 blev der drevet bageri sammen med møllen.
i 1927 blev installeret en ny og bedre motor. Vindkraften blev udnyttet som supplement indtil 1952. Men i en februar-snestorm 1952 blæste møllehatten af! Møllen stod så uden vinger indtil 1953, hvor den fik monteret 'snydevinger' til pynt. De blev nedtaget 1971.
Fra 1973 til 1983 var Jerlev Mølle udlejet til K.F.K. Givskud.
Møllen blev revet ned i 1981.
''Publiceret''
'''Tekst fra bogen Danske Møller (Meyn) 1934:'''
"''Jerlev Mølle pr. Vejle.''
Ejer: Enkefru Jensine Jeppesen, enke efter Møller Morten Jeppesen. Møllen er bygget i 1870 af Møller Julius Laban. Senere overgik møllen til møller Johan Jensen, og i 1888 blev den købt af (nu) afdøde møller Morten Jeppesen. Efter dennes død i 1925 føres møllen videre af enken, idet sønnen, Arne Jeppesen, født 27. maj 1901, er bestyrer, medens en anden søn, Alfred Jeppesen, født 31. oktober 1907, er ansat ved møllen. I 1904 blev der indlagt motordrift, og i 1927 blev der installeret ny 20 HK. Kalundborg Motor. Indtil 1912 har der sammen med møllen været drevet bageri."
'''Oplysninger fra kirkebøgerne:'''
Morten Jeppesen, født 31. januar 1850 i Jerlev. Kaldet Mølle-Morten senere i livet.
Søn af Gårdmand i Jerlev Jeppe Johansen (1817-1862) og Anna Mortensdatter (1822-1884).
Viet i Ødsted Kirke til Jensine Kristine Jensen, født 11. maj 1870 i Tudvad, Ødsted Sogn.
Morten Jeppesen døde 26. februar 1925 i Jerlev.
Hustruen Jensine, kaldet Mølle-Sine, døde i Jerlev 26. oktober 1949.
''Børn af dette par, født på Jerlev Mølle:''
1. Arne Peter Jeppesen, født 1901. Gift 1940 i Skibet Sogn med Meta Nikoline Haar Andreassen.
Arne blev først møllebestyrer på Jerlev Mølle efter faderens død, sidenhen blev han gårdejer i Nørre Vilstrup. Han og Meta fik sønnen Egon Morten Jeppesen i 1941.
2. Jeppe Ingvard Jeppesen, født 1903. Død 1979. Gift 1930 i Ødsted med Jenny Bramsen. De fik datteren Gerda Mortine Jeppesen i 1934.
3. Christian Jeppesen, født 1905. Død 1977. Ugift og barnløs. Kaldet Mølle-Christian.
4. Alfred Jeppesen, født 1907. Død 1980. Ugift og barnløs. Kaldet Mølle-Alfred.
5. Anna Mary Jeppesen, født 1913. Død 1974. Ugift og barnløs. Kaldet Mølle-Anna.