Jens Birkholm: Udsigt. Lerbjerget
Maleri: Udsigt. Lerbjerget
Udsigten fra Lerbjerg mod vest, efterår 2006. Selv om orkanen i 1999 fældede de fleste nåletræer i området, dækker den eksisterende beplantning for udsynet til landskabets dybe slugter. Foto: Ole Larsen, Odense Bys Museer.
Udsigt fra Lerbjerg, set mod syd. Efterår 2006. Selv om orkanen i 1999 væltede en stor del af nåletræerne i Svanninge Bakker omkuld, er birketræer og andre løvtræer siden skud op og dækker i dag noget af udsynet. Foto: Ole Larsen, Odense Bys Museer.
Jens Birkholm maleri, privat eje. Fotograf: Henrik Kroman
Intro
Maleren Jens Birkholm er først og fremmest kendt for sine stærke socialrealistiske skildringer, men han har specielt i sine senere år malet en hel del landskabsmalerier fra Faaborg-egnen, herunder af udsynet fra det højest beliggende punkt i Svanninge Bakker.
Lokaliteten
Det 126 m høje Lerbjerg er beliggende i hjertet af Svanninge Bakker, der blev dannet som et randmoræneområde i slutningen af sidste istid. Området er meget kuperet med stejle skrænter og dybe kløfter, hvori bække løber og sine steder tidligere bredte sig ud til mindre vådområder. Da jorden i Svanninge Bakker er meget sandet og dermed ikke særligt velegnet til dyrkning, har området førhen fundet anvendelse som græsning for de omkringboende bønders husdyr. Grundet sandfygning i disse afgræssede overdrev påbegyndte man i 1883 beplantning med de nøjsomme nåletræer i forsøg på at holde på jorden. Derved er den tidligere karakteristiske bevoksning bestående af blandt andet lyng og gyvel gradvist trængt tilbage. I 1999 fældede orkanen en stor del af nåletræerne i De Fynske Alper, hvorved de skarpe konturer atter er blevet synlige. Dele af Svanninge Bakker har været fredet i godt 50 år.
Kunstneren
Jens Birkholm hører til blandt Fynbomalerne. Han begyndte imidlertid sin karriere med en uddannelse som håndværksmaler i sin fødeby Faaborg. Traditionen tro var han derefter på valsen; turen, der varede mere end ti år, gik til Tyskland med et langvarigt ophold i Berlin. Her lærte han sig ved egen kraft kunstmaler-metieren.
Af politisk orientering var Jens Birkholm socialist. Det var antagelig en medvirkende årsag til, at han bosatte sig i et fattigkvarter, mens han opholdt sig i Berlin. Men hans valg af bopæl var nok så meget dikteret af hans til tider spinkle økonomi. Det var i disse og tilsvarende omgivelser, han fandt motiverne til sine mange socialrealistiske skildringer. Med stor indlevelsesevne og psykologisk sans skildrede han børns, voksnes og gamles kummerlige forhold på asyler, i fattiggårde og herberger. Et eksempel herpå er ”Til bords. Scene fra fattighuset i Faaborg”, 1904 tilhørende Fyns Kunstmuseum. Undertiden grænser hans kompositioner til det statiske, hvilket er med til at understrege situationens udsigtsløshed.
Jens Birkholm deltog med disse i farveholdning og opbygning meget stilfærdige malerier på udstillinger i Berlin og på de årligt tilbagevendende Forårsudstillinger på Charlottenborg i København. Publikum var imidlertid ret afvisende over for disse fortolkninger af livets skyggeside, som samtiden næppe anså for passende emner for kunstværker, der skulle pryde stuerne i deres hjem. Men fabrikant Mads Rasmussen købte dog nogle af disse værker til sit nye kunstmuseum i Faaborg. Også Fynbomalernes lærer, maleren Kristian Zahrtmann erhvervede et af Jens Birkholms asylbilleder til sig selv, hvilket vidner om kvaliteten af hans arbejde.
Grundet tuberkulose, som sikkert bundede i en kold bolig og perioder med sult, vendte Jens Birkholm i 1902 hjem til sin fødeby. Derefter malede han en del landskabsmalerier fra egnen omkring Faaborg. Men han kom også ofte på Nordfyn og ikke mindst til Kerteminde-egnen, hvor han fandt sammen med to andre Fynbomalere, Johannes Larsen og Fritz Syberg.
Værket
Jens Birkholms ”Udsigt. Lerbjerget” er et rent landskabsmaleri uden staffagefigurer – i modsætning til Peter Hansens nogenlunde samtidige skildring – tilhørende Fyns Kunstmuseum - af samme motiv. Jens Birkholm har gengivet udsynet fra toppen af Lerbjerg med velvoksne gran- og fyrretræer i forgrunden. Derfra ser man ud over Svanninge Bakker med Faaborg Fjord og småøer i baggrunden. Kompositorisk danner de forreste, mørkegrønne nåletræer en tragtformation, som bidrager til fornemmelsen af dybde. Nedenfor ligger terrænet med stier og hjulspor, som forsvinder mellem bakkerne med den mere eller mindre spredte træbevoksning. I mellemgrunden, hvor landskabet flader noget ud, dukker friske grønne løvtræer og de karakteristiske fynske levende hegn op som adskillelse mellem dyrkede jorder på randen af de sandede Svanninge Bakker. Yderst mod venstre anes stråtaget og gavlen af et par længer af en bondegård. De lyngbeklædte bakkers rødviolette tone fortæller, at Jens Birkholm har skildret denne udsigt på en sensommerdag, hvor luften emmer af gyldent varmedis. De lange skygger, som bakkerne kaster, tyder på, at dagen er ved at gå på hæld, hvilket sammen med fravær af menneske- og dyreliv forlener maleriet med en vis forstemthed og melankoli. Derfor kan man fristes til at tolke ”Udsigt. Lerbjerget” som et memento mori [påmindelse om, at vi alle skal dø], ikke mindst når man tager kunstnerens fremskredne sygdom i betragtning.
Jens Birkholms landskabsmalerier er gennemgående mere støvede og stilfærdige i deres farveholdning og tone end de andre Fynbomaleres, ligesom han synes at fravælge tilstedeværelsen af liv i sine landskabsmalerier, hvor for eksempel Johannes Larsens farvestærke landskabsbilleder vrimler med specielt fugle og generelt udtrykker en uforbeholden livsglæde.
Litteratur
Peter Michael Hornung: ”Ny dansk kunsthistorie”. Bind 4: Realisme. København 1993, pp. 240-41, 275-77.
Susanne Thestrup Truelsen og Alice Christiansen: ”Faaborg Museum 1910-2006”. Faaborg Museum 2006, p. 36-38.
Anne Christiansen, Odense Bys Museer.