Jenle


Jenle 1. Jenle 1


Jenle 2. Jenle 2

Intro

Jenle nær Skive var digteren Jeppe Aakjærs hjem. Han flyttede ind i den nybyggede gård som nygift i 1907. Han boede her til sin død i 1930. Fra Jenle er der en betagende udsigt over Lovns Bredning. Aakjær var optaget af naturen og bondelivet...

Jenle nær Skive var digteren Jeppe Aakjærs hjem. Han flyttede ind i den nybyggede gård som nygift i 1907. Han boede her til sin død i 1930. Fra Jenle er der en betagende udsigt over Lovns Bredning. Aakjær var optaget af naturen og bondelivet. Hans lyrik er en slags hverdagspoesi, som blandt andre Carl Nielsen har sat musik til. Aakjærs Jens Vejmand blev årets mest populære sang i 1905. Tidens kendte kunstnere var hyppige gæster på Jenle. Hver sommer samlede Jenlefesterne i tusindvis af folk til taler, sang og dans. Jeppe og Nanna Aakjær er begravet i bakkerne ved Jenle. ''Karlen skal med til jul'' Jeppe Aakjær var med egne ord ”en Kampens Mand, en Stridens Mand”. Der var store sociale skel på landet, og han arbejdede ivrigt for bedre forhold for underklassen. ”Vis mig et karlekammer, som ikke er farlig for den menneskelige sundhed,” skrev han i 1890. Han tog fat i husbondens tugtelsesret: ”Ingen behersker sin klan med større uindskrænkethed end den danske bonde”. I julen 1909 opfordrede han til at byde karlen med til julegilderne. ”En karl som sad med ved gildesbordet, ville man også hjemme behandle som sin ligemand - skranker og standståbeligheder ville falde med et ryk.” Romanen ”Vredens Børn – et Tyendes Saga” fra 1904 skabte voldsom debat, men først i 1921 sikrede medhjælperloven tjenestefolkets rettigheder og regler for kost og logi.