Jems Kokobi
Intro
Kunstneren Jems Kokobi har doneret to træskulpturer til Jyderup efter sit residency på VAK.
Jems Robert Koko Bi taler med træet, før han saver. Vil det acceptere hans forslag om en figur, en abstrakt form, en krumning?
Så former han hoveder med en motorsav, brænder dem sorte og lægger dem på et fad; tager en træstamme og bygger en båd fyldt med tætstående, ansigtsløse træ-mennesker.
Han udskærer stole, man ikke kan sidde på og portrætterer Nelson Mandela med et ansigtsudtryk af lettelse, smerte og udmattelse (Mandela, 27000 Pieces of Life’s History, 2014).
Han saver en grov form ud og ”tegner” derpå detaljerne med motorsav og brændemærkninger. Hans udtryk er kantet, brutalt, beskidt og groft, men samtidig afslører hans respekt for træets og skovens mytiske kraft og hans meget personlige relation til materialet en stor sensitivitet og intimitet.
Koko Bi beskæftiger sig indholdsmæssigt med frihedens smerte, med skæve magtforhold og begrebet ”brain drain”, dvs. udvandringen af kompetent arbejdskraft fra det afrikanske kontinent.
Hans formsprog beror på en lang tradition for træsnit i hjemlandet Elfenbenskysten. Værket til An Age of Our Own Making er placeret ved havnen - som et slags samlingspunkt for publikum.
Født 1966 i Elfenbenskysten.
http://images.holbaek.dk/
''Publiceret''