Jelling
Jelling kirke, o. 1960. Kirken ses fra foden af Sydhøjen.
Luftfoto af Jelling, 1949. Fotograf: Oskar Jensen, Vejle
Jellingestene ses foran Jelling Kirke i 1940'erne. Fotograf: Johannes Rønvig.
Jelling kro set fra kirken
Skibssætningen i Jelling kan igen i dag ses enkelte steder.
"Bagsiderne" på de to Jellingesten.
"Forsiderne" på de to Jellingesten
Nordhøjen i Jelling, også kaldt for Thyras Høj. Denne høj gemte på et gravkammer fra midten af 900-tallet, hvori Kong Gorm den Gamle var begravet inden Harald Blåtand fik ham genbegravet inde i Jellings første trækirke.
Intro
Byens navn kendes i kilderne fra omkring 1185, hvor stavemåden er Ialang eller Ialing. Dette navn betyder noget i retning af ”Det gule (gultbevoksede) sted.” I 1688 bestod byen af hele 20 gårde og 1 hus med lidt jordtilliggende. Jelling havde i 2008 et indbyggertal på 3.178.
Jelling har gennem sin levetid oplevet både at være midt i magtens centrum, være blandt Danmarks tidligste turistmål samt ”blot” være en almindelig dansk landsby.
Området omkring Jelling har været beboet siden bronzealderen, hvilket de mange gravhøje i området er vidnesbyrd om. Der var en livlig aktivitet i området og landsbyen Jelling fandt sin blivende plads i begyndelsen af middelalderen omkring kirken - der blev opført omkring år 1100 og afløste hele tre tidligere trækirker. Allerede inden da oplevede Jelling sit højdepunkt, da kongerne Gorm den Gamle og Harald Blåtand i 900-tallet havde deres hovedsæde i byen. Dermed oplevede Jelling startskuddet til kristendommens indtog i Danmark. Harald Blåtand lod sig kristne omkring år 965 og byggede i den forbindelse i Jelling den første kirke i Danmark - med undtagelse af to ældre kirker i handelsbyerne Hedeby og Ribe.
Området omkring kirken er overstrøget med mindesmærker fra oldtiden, hvor det ældste er den gigantiske stensætning, som ender i midten af Nordhøjen og går gennem Sydhøjen. Nordhøjens kerne er en broncealderhøj, mens Sydhøjen og Nordhøjens endelige udseende blev opført i 900-tallet, hvor de to berømte runesten også hører til. Kirken blev opført ca. i midten af denne skibssætning.
Efter alle de tre trækirker var nedbrændt en efter en blev frådstenskirken opført omkring år 1100. På dette tidspunkt var Jelling ikke mere en kongelig residensby, men en almindelig landsby.
Jelling forblev i kongens besiddelse helt indtil midten af 1700-tallet. Landsbyen fik i senmiddelalderen sin egen vandmølle. Herudover skal vi helt op til anden halvdel af 1800-tallet før landsbyen Jelling igen begyndte at vokse en anelse. I 1840 blev det besluttet, at Jelling fremover skulle være hjemsted for et seminarium, der skulle uddanne lærer til at undervise i landsbyskolerne. Året efter åbnede Jelling Statsseminarium. I 1870 opstod Jelling Sparekasse og i 1887 oprettedes andelsmejeriet. I 1894 kom derpå endnu en væsentlig forøgelse til Jelling by - nemlig jernbanen - da Vejle-Give banen blev ført gennem byen. Herefter voksede Jelling som by lige så stille med blandt andet en kro, en Håndværkerforening og megen handel i de forskellige forretninger.
På det kulturelle område har Jelling i det 20. og 21. århundrede været rigtig godt med. Siden 1989 har Jelling Musikfestival åbnet dørene for flere store navne og er i dag Danmarks tredje største musikfestival. Herudover er der blevet opført en mængde vikingespil, mens man på museet Kongernes Jelling af Nationalmuseet præsenteres for historien omkring Jelling og det nærmeste områdes plads i vikingetiden.
I 1966 gik de tidligere sognekommuner, Jelling, Hvejsel og Kollerup-Vindelev sammen i Jelling Kommune. Denne kommune holdt sammen indtil 2006, hvor den seneste kommunesammenlægning fandt sted således, at Jelling Kommune blev ført sammen med Vejle, Børkop, Egtved og Give kommuner til Vejle Kommune.
Areal: 613 tdr. opdyrket land i 1688.
Driftssystem: Græsmarksbrug
Udskiftningsår: 1781
Udskiftningstype: Til dels stjerneudskiftning
Henvisninger:
Jelling - Kronen på værket. Leif Baun Christensen, Jelling 1991.
Jelling - Det gamle kongesæde i vækst. Jelling 2004.