Jegindø Havn
Arbejdet på land. PÅ Jegindø som alle andre steder foregik meget af fiskernes arbejde ved tjærepladsen på land
Jegindø Havn. Havnen, som den så ud, da den blev taget i brug.
Æ Fywerhus. Fra udstillingen foran det lille fiskerihus Æ Fywerhus
4 cm kort. Jegindø mens ålefiskeriet endnu var på sit højeste. Havnen ses mod nordøst.
Intro
Jegindø i Limfjorden fik havn i 1939. Det skete efter mange års tilløb og tovtrækkerier. På det tidspunkt var der næsten 100 fiskere på øen. Fiskeriet i Limfjorden var en guldgrube, og havnens auktion blev landets største åleauktion gennem årtier. I 1990'erne forsvandt ålene fra fjorden...
Jegindø i Limfjorden fik havn i 1939. Det skete efter mange års tilløb og tovtrækkerier. På det tidspunkt var der næsten 100 fiskere på øen. Fiskeriet i Limfjorden var en guldgrube, og havnens auktion blev landets største åleauktion gennem årtier. I 1990'erne forsvandt ålene fra fjorden. I dag har muslingefiskerne taget over. Deres både deler havnen med lystsejlerne og sjægtene, der har plads ved broen foran fiskerimuseet ’Æ Fywerhus’. Sjægtene er nybyggede eksemplarer af Limfjordens fiskerfartøj fra årtierne omkring 1900, da Jegindø-fiskeriet blomstrede op. I 1915-16 gjorde en vejdæmning Jegindø landfast med Thyholm.
''Ålefiskeriets højborg''
Historien om Jegindø fiskerleje begynder længst mod vest. I 1800-tallet var Nordsøen hård ved de små samfund på den smalle, lave og udsatte Harboøre Tange mellem hav og fjord. Storm efter storm angreb landet. Marker, enge og hele landsbyer forsvandt. Ædt af havet. Gamle folk kunne pege flere kilometer ud over havet og sige: "Der blev jeg født!". Efterhånden blev det mere end selv de hårdføre havfiskere kunne klare. Som Hans Kirk fortæller i romanen ’Fiskerne’, søgte de i stort tal mod roligere vande inde i Limfjorden. Mange fandt vej til det frodige Jegindø med den gode placering tæt på Limfjordens fiskepladser. Harboøre-efternavne som Noer, Vrist og Kyndi blev almindelige på Jegindø omkring år 1900.