Jacob von Flindt


Foto af et maleri af Jacob von Flindt.


Smedegade 91, også kaldet Generalsgården, hvor Jacob von Flindt boede. Huset er fredet.

Intro

Generalløjtnant Jacob von Flindt var Horsens bys første æresborger.

''Jacob von Flindt'' blev født på godset Nielstrup i Købelev på Lolland i 1768. Han blev som 11-årig ansat som page ved arveprinsesse Sophie Frederikkes hof og blev senere hofjunker ved kongen. Han blev herefter forfremmet til kammerjunker og premierløjtnant i 1792, men da arveprinsessen døde i 1794, svandt von Flindts udsigter til forfremmelser inden for hoffet. Flindt søgte derfor til hestegarden, som han havde haft patent hos som sekondløjtnant siden 1788. Herefter fulgte en række forfremmelser: han blev ritmester i 1897, premierløjtnant i 1806, oberstløjtnant i 1811 og udnævnt til chef for Det Slesvigske Kyrasserregiment i 1823. Regimentet havde til huse i Horsens og det var i den forbindelse, at Flindt gjorde sin entre i byens historie. I 1831 forfremmedes han til generalmajor og i 1838 fik han overdraget generalkommandoen over samtlige armékorps i Nørre Jylland, der således også fik kontor i Horsens. I Horsens boede von Flindt i Smedegade 91 (dengang 487). Bygningen blev bygget i 1816 af Johan Jørgen Høffner for tobaksfabrikanten Mads Bønnelycke. Det var - for sin tid - et relativt stort borgerhus. Bygningen eksisterer stadig den dag i dag og går fortsat under navnet den fik efter Jacob von Flindt: [https://historiskatlas.dk/Generalgården_(11035) Generalsgården]. Jacob von Flindt var en vellidt mand og i 1838 – 15 år efter han kom til byen – blev von Flindt udnævnt til Horsens bys første æresborger. Han modtog sit æresborger diplom samme dag, som han kunne fejre sit 50 års officersjubilæum. På dagen skulle kyrasserregimentet efter sigende være reddet op foran Generalsgården, hvor en Oberstløjtnant von Lillienskjold udtalte: ”'''Held og Hæder følge fremdeles vor elskede Chef, Hr. Generalmajor v. Flindt! Han er vor Stolthed, har vor Agtelse og vor Kærlighed! Sent! Sent! Savnes han af Konge, Fædreland og Arméen!”''' Herefter modtog von Flindt diplomet, der var skrevet på pergament, indbundet i rødt fløjl og indesluttet i en sølvkapsel. Om aftenen blev der holdt fest på Generalsgården, hvor Prins Frederik Carl Christian deltog (Frederik den syvende). Flindt blev i 1841 udnævnt til generalløjtnant - en sidste forfremmelse inden hans død i 1842. Han blev, efter eget ønske, begravet et par gravsteder syd for pastor U. F. Rosing. De to ligger fortsat side om side med kun Ræders mindesten imellem dem. Von Flindt var med til at stifte '''Selskabet for Søndagsskolerne i Horsens '''– den institution der senere kom til at gå under navnet '''Den Rosing-Ræderske Aftenskole.''' Han var også formand for skolens direktion i en årrække. Udover de mange forfremmelser modtog von Flindt også en del hædersbevisninger. Han blev Kammerherre og Ridder af den franske orden '''pour le merie militaire''' i 1810, Dannebrogsmand i 1828, og Kommandør af Dannebrog i 1834. Dertil fik han storkorset af Dannebrog i 1838. Vil du vide mere om Det Slesvigske Kyrasserregiment og dets tid i Horsens? [https://historiskatlas.dk/Mindesten_for_det_Slesvigske_Kyrasserregimet_(8564) Så se her!]

''Gravstenen'' er en stele i nygotisk stil. Ved overgangen til gavlen ses to friser, hvoraf den øverste krager ud. Over denne ses en retkantet gesims. Gavlen er tilnærmelsesvis trappegavlsformet: den spidser til, men ender ret. Den afsluttes med et kronende kors. Ved overgangen til postamentet ses profileringer. Postamentet er forkrøbbet. I korpus ses et felt med trekløverbue, som rummer en forsænket inskriptionstavle i hvid marmor. ''Inskriptionen'' er i antikva med brede seriffer. Den er indhugget udelukkende i versaler og er optrukket med sort. Stenen bærer en del ''dekorationer''. På marmorkorsets base ses volutter, samt et hjerte, kors og anker i relief. Kombinationen af de sidste tre elementer symbolisere populært tro, håb og kærlighed. På øverste frise ses et bladmotiv og herunder et stregmønster. Over skriftfeltet ses en frise dekoreret med en laurbærkrans i relief. Laurbærkransen symboliserer ofte udødelighed. Inskriptionsfeltet flankeres af to forsænkede, gotiske pilastre. I svinklerne er stenen dekoreret med rosetter og i forsænkningen på postamentet med en afbildning af Dødens Genius (skytsånd). ''Gravstedet'' er omkranset af et støbejernsgitter, der ligesom stenen er i nygotisk stil. Stolperne afsluttes med en løgkuppelform og stavene med kors. Gitterværket består af krydsende kølbuer, hvilket skaber en frise med tilspidset firpas-motiv, hvorunder trekløverbuer formes. I bunden ses en vandret frise, der forbinder hver stav med et kryds.

''Tekst'' Byarkivet Horsens: Kendte Horsensianere: "Æresborgere af Horsens Købstad" af skoledirektør J. K. Jensen (A846). ''Billeder'' Byarkivet Horsens