Islev Skole, sikringsrum


Islev Skole


Islev Skole

Intro

Islev Skole blev opført i 1917, men er løbende blevet udbygget. Under Den Kolde Krig var dele af kælderen under Islev Skole udlagt som sikringsrum til 922 personer. Et sikringsrum var et kælderrum, der med kort varsel kunne indrettes som beskyttelserum, hvor lærere og elever kunne søge dækning.

Under Den Kolde Krig var dele af kælderen under Islev Skole udlagt som sikringsrum. Et sikringsrum var et kælderrum, der med kort varsel kunne indrettes som beskyttelserum, hvor skolens lærere og elever eller midlertidigt indkvarterede flygtninge kunne søge dækning under et luftangreb. I 1950 blev det lovpligtigt at indrette sikringsrum i kældrene under alle nye offentlige bygninger over en vis størrelse. Loven gjaldt også nye private og almennyttige boligbyggerier, hvis de havde flere end to private hustande, og erhvervsbygninger, hvis der var flere end 25 ansatte. I sikringsrummene skulle der bl.a være to kubikmeter luft til hver person, samt ét tørkloset pr. 25 personer. I sikringsrummene under Islev Skole var der plads til sammenlagt 922 personer.