Immervad bro


Immervad bro blev opført i 1787. Foto: Kim Holm.

Intro

Immervad Bro, der er bygget af sten, regnes for at være den mest berømte bro på Hærvejen. I Arilds tid inden broen, måtte man enten vade over Immervad Å eller køre igennem, hvor det var muligt.

Immervad bro

Først krydsede en træbro åen, men da den bro i slutningen af 1700-tallet var så faldefærdig, at det blev farligt at færdes på den, afløstes denne af en stenbro. den nye bro blev i 1787 bygget som stenbjælkebro. Modsat de fleste andre broer med hvælvede gennemløb byggede man denne som de tidligere træbroer.

Broen har to gennemløb, da åen oprindelig var for bred til at bygge en med et enkelt. Derfor måtte broen afstives med de lodrette bropiller, som man ser midt i den gamle å. Selve broen er bygget af vandrette stenbjælker, der er op til 4,35 m lange. Hele broen stammer fra én og samme granitblok, der lå ved Fredhule nær Haderslev. Det siges, at kun halvdelen af stenen blev brugt til bygningen af broen.

Broen betød en lettelse for den stigende færdsel på Oksevejen, den gamle hærvej. Det var ad denne, kvægdriverne ledte kvæget fra Danmark til markederne sydpå. Der var travlt på de kroer, der lå op til Oksevejen - på en gennemsnitsdag passerede der mellem 700 og 800 okser over broen.

Området omkring Immervad Bro er desuden kendt for at have lagt jord til slaget mellem Erik af Pommern og de Holstenske grever i 1422. Efter sigende var slaget så blodigt, at åens vand blev farvet rødt. Åen er i dag tørret ind efter 18-1900-tallets ændringer af områdets andre vandløb.