Ilse Made Kilde


Ilse Made Kilde. Ilse Made Kilde

Intro

Ilse Made Kilde på vestsiden af Samsø er en helligkilde fra middelalderen. Den blev traditionelt besøgt valborgsaften, natten mellem 30. april og 1. maj. Kilden springer med ferskt vand i en udhulet egetræstamme. Stammen er dateret til bronzealder...

Ilse Made Kilde på vestsiden af Samsø er en helligkilde fra middelalderen. Den blev traditionelt besøgt valborgsaften, natten mellem 30. april og 1. maj. Kilden springer med ferskt vand i en udhulet egetræstamme. Stammen er dateret til bronzealder. Kilden var sikkert oprindelig en brønd ved et bronzealderhus, som dengang lå langt fra kysten. I dag ligger den få meter fra strandkanten. Et sagn forbinder kilden med et romansk krucifiks, som blev hængt op i Onsbjerg kirke. I dag er originalen på Nationalmuseet. Man finder kilden ved at køre fra Pillemark nord om Vesterløkker og videre til stranden. ''Kvindeliget med krucifikset '' Sagnet siger, at der sprang en kilde med fersk vand, hvor en kvinde drev ind på stranden. Ingen vidste, hvor hun kom fra. Det var ikke til at sige, om hun var druknet eller allerede var død, da hun blev kastet i vandet, surret til en kraftig egeplanke. På brystet havde hun et smukt forgyldt krucifiks, så hun måtte være kristen og skulle begraves. De fire heste for vognen kunne dog hverken trække liget mod Tranebjerg eller Kolby Kirke. Først da de trak efter Onsbjerg Kirke, gik det let med to heste. I Onsbjerg blev hun begravet, og krucifikset blev hængt op på en trætavle i kirken.