Ildvedvej 81, Hvejsel, Christianshåb


Dortea og Gudmund Christiansen på udflugt o. 1950. Lokalhistorisk Arkiv i Jelling


Gudmund Christiansen t.h. foran stuehuset til Christianshåb o. 1950. Lokalhistorisk Arkiv i Jelling


Gudmund og Anders Christiansen, far og søn, ved Christianshåb. Lokalhistorisk Arkiv i Jelling


Ildved Vindmøllelaugs vindmøller Frigg og Freja, som fra 1983 til 2001 stod på christianshåbs jord. Fotograf Westy Esbensen. Lokalhistorisk Arkiv i Jelling.


Hovedbygningen på "Christianshaab", Ildvedvej 81. Lokalhistorisk Arkiv i Jelling.

Intro

Matr.nr. 9a, 10 m.fl. Ejerlav: Ildved Sogn: Hvejsel Herred: Nørvang Christianshåb har oprindelig været to gårde. Gården har formentlig tidligere hørt under Hvolgård gods, men det vides ikke hvornår den er købt til fri ejendom.

Christianshåb har oprindelig været to gårde. Den ene (matr. nr. 9) var antagelig den ene af de tre hospitalsgårde, medens bygningerne til den anden (matr. nr. 10) oprindelig lå i Ildved by på det sted hvor der senere var købmandsforretning.
Gården har formentlig tidligere hørt under Hvolgård gods, men det vides ikke hvornår den er købt til fri ejendom.

I La Cours ”Større Gårde” siges om gården Christianshåb bl.a. ”Gården, der er samlet af flere mindre parceller, lå oprindelig inde i Ildved by. Møllen er formentlig tilkøbt af Brøchner, hos hvem kong Chr. 8. boede, da han var på rejse gennem landet. Brøchner forsøgte at få Ildved bynavn forandret til ”Christianshåb”, men da dette ikke kunne tillades ham, gav han sin gård dette navn.”
Gården har dog gennem tiderne haft forskellige navne, medens navnet også langt tilbage, er anvendt om Ildved mølle. Gården er også blevet kaldt for Ildvedgård, og i 1852, da A. Christensen Kyed fra Hvejselgård ejede den, betegnedes gården som Ildved Møllegård.
Fra K.M. Hoves bog (1949):
”Hovedbygningen er opført o. 1830 i grundmur og med stråtag. Avlsbygninger er opført i grundmur, den sydlige længe og laden har trætimpel, og de har alle paptage. Møllen, en hollandsk vindmølle med hjælpekraft af en petroliumsmotor ligger ca. 150 m. vest for gården sammen med forpagterboligen.
Om møllen vides at der 1837 blev givet kgl. bevilling til møller Christian Schnor (født i Rudkøbing) ”på at opføre en vejrmølle på Ildved byes mark, Hvejsel sogn. Bevilligen gælder kun for grynmaling. Mølleren svarer en årlig afgift til Vor Casse på 10 rd. sølv som rette tid erlægges.” Mølleskylden fra den nedlagte Mindstrup vandmølle blev også overført og måtte svares af den nye mølle.
Chr. Schnor mente, at det nok gik med mølleriet, ”når bare det nu ville lufte lidt” som han sagde.
Da skolelærer Schou i Ildved om morgenen den 8. april 1857 kom ud af sin dør og, som han plejede, ville kigge efter møllen for at se hvad kant vinden var fra, måtte han gnide øjnene og se en gang til. Møllen var der ikke. Den var brændt i nattens løb.
Møllen havde fra 1845 været forsikret for 4000 rd. sølv. Sammen med den var et stuehus mod syd til 350 rd. og et hus mod øst 150 rd. Branddirektøren afæsker sogneforstanderskabet en erklæring om hvorvidt selve møllen er ansat for højt, hvad forstanderskabet ikke mener den er, da der er gjort forskellige forbedringer. Den nyopbyggede mølle blev 1858 brandforsikret for 6000 rd.
Da møllen brændte, tilhørte den Bernhardt Knop, men hvor længe han havde ejet den, vides ikke. Anders Kyed havde i 1852 købt møllen sammen med gården og tillige også fået bevilling til at drive bageri. Gården blev solgt til Giørtz, og både gård og mølle ejedes fra 1869 af Vilhelm Schmidt som 1873 solgte til Anders Christiansen og selv flyttede til Engum sogn.
Den følgende tid hørte møllen under gården og blev enten drevet af ejeren eller forpagtet ud. I forbindelse med mølleriet blev der drevet bageri. P. Chr. Truelsen havde den i forpagtning i mange år, og købte den 1929.
1924 rev en skypumpe en vinge af møllen, og i 1947 blev møllen revet ned.”

Gårdens ejere og/eller beboere er vanskelige at sætte i skema. Gennem tiden er gård og mølle handlet samlet eller delt og ikke altid har ejeren boet på stedet. Der har været mange forpagtere af henh.v. mølle og gård gennem tiden.
J. J. Brøchner ejede Christianshåb til 1846. Brøchner drev formentlig ikke selv landbrug. Han var cand.jur. og medlem af det kgl. Selskab for Oldkyndighed, og det vides at gården i 1846 var forpagtet af ungkarl Niels Nielsen.
Ejeren fra 1846, Anders Christensen Kyed, boede selv på Hvejselgård, og i den periode han ejede Christianshåb vides at møllen havde en præstesøn fra Fyn som forpagter Andreas Ferdinand Friis. I 1851 blev møllen forpagtet ud til Carl Ludvig Jensen og gården forpagtet af Julius von Platen.
Fra 1854 til 1869 ejedes gården af Balthazar Giørtz. Hans søn (generalauditør) H. Giørtz, blev født på gården Christianshåb i 1858. H. Giørtz har, om ejerforholdene, fortalt: ”Efter hvad der er mig fortalt, blev gården købt af en grev von Platen, og egentlig var det min farfader Hans Giørtz, som købte den 1854. Han var økonom på Rødding højskole og forpagter af skolens jord, men forinden han fik overtaget gården døde han, og min fader overtog så gården Christianshåb, eller som den også kaldes Ildvedgård.”
Anders Smed fra Ildved har fortalt ..”at Giørtz var en meget fin mand, men noget forarmet. Hestene på gården var radmagre. …Da tyskerne under krigen rekviredere heste, mødte Giørtz med fire, der var så radmagre at tyskerne ikke ville tage imod dem.”
Giørtz solgte i 1869 til Vilhelm Schmidt og flyttede selv til Sønderdals kro på Brædstrupegnen. Gården blev købt af Anders Christiansen fra Nyborghus, Langeskov sogn.
I 1905 overtog sønnen Mikkel Christian Gudmund Christiansen gården og hans søn Anders Christiansen havde den først i forpagtning fra 1936 og købte den siden i 1949, og havde den frem til 1977. Anders Christiansens datter og svigersøn, Ida og Arne Aggersholm, overtog gården og havde den til 1981.
Herefter er ejerne:
1981-1993 Leo Gold.
1993-2004 Henrik Skov (I 1995 tilkøbtes jorden fra Lerkenfeldt, Vongevej 50. Jord fra gård i
Vindelev blev tilkøbt i 2000.)
2004- Asger Mols. (Flere gårde drives nu sammen med Christianshåb.)

Fra1983 til 2001 havde Ildved Vindmøllelaug 2 vindmøller, Frigg og Freja, på gårdens jord.

Slægtsoplysninger:
1905 Mikkel Christian Gudmund Christiansen (Sognefoged) g.m. Karen Dorthea Elisabeth
Henriksen (1880-1919-d.a. hotelejer Jacob Henriksen og Ane Katrine Henriksen,
Grejsdal). Deres børn: Gerda Jacobe (1906), Anders (1912).
Mikkel Christian Gudmund Christiansen gift 2. g. m. Marie Dortea Sørensen (f. 1882
født i Hornborg sogn. D.a. Niels Hansen Sørensen, L. Kalvehave, og Ane Kirstine
Henriksen

1949 Anders Christiansen (1912-1970 -Sognefoged og lægsbestyrer) g.m. Karen. Deres
børn: Ida

Henvisning: Hove, K. M., Hvejsel Sogns Historie, 1949; J.C.B. la Cour: Danske Gårde