Bronzealderhøjene ved Høve


Dutterhøje. Højgruppen Dutterhøje


Maglehøj. Maglehøj, en af Sjællands største gravhøje.

Intro

På det markante højdedrag øst for Høve ligger Nordsjællands største gravhøj, Maglehøj, seks meter høj og med en diameter på 35 m. Fra Maglehøj er der en storslået udsigt over Sejerøbugten på den ene side og det lavere land mod Lammefjorden på den anden...

På det markante højdedrag øst for Høve ligger Nordsjællands største gravhøj, Maglehøj, seks meter høj og med en diameter på 35 m. Fra Maglehøj er der en storslået udsigt over Sejerøbugten på den ene side og det lavere land mod Lammefjorden på den anden. Tæt ved Maglehøj ligger fire andre bronzealderhøje og en langdysse fra stenalderen. Lige vest for Høve afsluttes højrækken med tre høje, den ene hedder Estershøj (89 meter over havet). I øst afsluttes højrækken af de fem Dutterhøje, hvorfra der er udsigt over et stort sommerhusområde, Lyngen, og det mosedrag, hvor Solvognen blev fundet. ''Odsherred er solens land'' Odsherred er Solvognens land. Der tales i kunstnerkredse om et særligt lys i Odsherred, hvor sol, vand, strand og land mødes. De mange sommergæster glædes også over solen og dens lys. For eksempel når man fra gravhøjene ved Høve ser solen glimte i Sejerøbugten med den lyse strands markante bue, der længst ude afsluttes med Oddens kontur. Mange har smukke erindringer om sol, sommer, badestrand og glæde. Noget af det første jeg kan huske fra min barndoms ferier er, at jeg om aftenen sammen med mine forældre gik op på enten Estershøj eller Maglehøj for at se solen gå ned.