HØJESTEHØJ
Intro
Mikael Pedersen Kierkegaard, Søren Kierkegaards far, blev som andre drenge fra sognet, sendt ud på heden som vogterdreng.
Det fortælles, at han engang, da han vogtede får, var gået op på en høj, hvorfra han forbandede Gud. Man mener, at det var på Højestehøj, han stod.
Søren Kierkegaards broder, Peter Christian Kierkegaard, fortæller herom:
”Medens Fader som dreng vogtede får på heden, følte han sig ikke sjældent ulykkelig. Han led af sult og kulde, undertiden også overfalden af brændende hede, og var overladt til sig selv, ene og ulykkelig.
I en sådan tilstand var det så, at han endnu før han blev 11-12 år en dag stod op på en sten i heden, løftede sin røst mod himlen og forbandede Gud Herren, der, hvis han var til, kunne nænne at lade et hjælpeløst ulykkeligt barn lide således, uden at komme ham til hjælp. Erindringen herom forlod ham aldrig. Det blev ved at følge ham hele livet til det sidste.”
Senere i livet gik det ham godt. Han kom til København og blev en rig handelsmand, blev gift og fik to velbegavede sønner. Alt dette tog han som bevis for, at Gud var til. Medgangen viste ham netop, hvilken synd det var, at have forbandet Gud, der havde beredt alt således for ham. Han kunne ikke forvinde dette.
Han led af stærke anfald af tungsind, syndsbevidsthed og religiøse anfægtelser. Han omtalte det også for sine børn, og det påvirkede ligeledes dem i deres virke. Den ene søn blev biskop i Ålborg, forfatter og kulturminister fra 1867-68. Den anden søn, Søren Kierkegård, blev som bekendt en verdensberømte filosof, forfatter og æstetiker.
Mikael Pedersen Kierkegaard, der Vater von Søren Kierkegaard, wurde wie andere Jungen von der Gemeinde auf die Heide als Hütejunge ausgeschickt.
Man erzählt, dass er einmal, als er Schafe hütete, auf einen Hügel hinaufgegangen war. Hiervon verfluchte er Gott. Man meint in dieser Gegend, dass er hier auf Højestehøj gestanden hat als er Gott verfluchte.
Später im Leben ging es ihm wohl. Er kam nach Kopenhagen und wurde ein reicher Hausierer, wurde verheiratet und bekam zwei wohlbegabte Söhne. Er nahm das alles als Beweis dafür, dass Gott ekistierte. Das Glück zeigte ihm, welche Sünde es war, einem Gott, der ihm soviel Glück gegeben hatte, zu verfluchen. Er konnte dieses nicht verwinden. Er leidete von schweren Anfällen von Schwermut, Schuldbewusstsein und religiösen Anfechtungen. Er erwähnte es auch für seine Kinder und das hatte auch Einwirkung auf sie in ihrer Tätigkeit. Einder der Söhne wurde Bischof in Aalborg, Schriftsteller und in den Jahren 18647-68 Kulturminister. Der anderer Sohn, Søren Kierkegaard, wurde wie bekannt ein weltberühmter Philisoph.
As every other boy Mikael Pedersen Kierkegaard, the father of Søren Kierkegaard was sent on the heath as a shepherd boy. It is said that once while he was herding sheep, he stood on this hill and cursed god. Later in his life things went well for him. He went to Copenhagen and became a rich businessman. He got married and had two intelligent sons. He took this as a prooff that God existed. His good furtune showed him, that it was a sin to curse God. He could not surmount this matter and he suffered from fits of black melancholy, sense of guilt and religious scruples. This melancholy also influenced his sons. One of the sons became Bishop in Aalborg, writer and Minister of Cultural Affairs from 1867-68. The other son was Søren Kierkegaard who became a world famous philisopher and writer.
''Publiceret''