Hyllekrog Fyr

Arbejdere ved Hyllekrog. Fotograferet 3. september 1904

Hyllekrog Fyr under opførsel. Fotograferet 3. september 1904

Hyllekrog. Fyret med "veranda". Fotograferet efter 1971

Informationstavle ved vejen til Hyllekrog. Fotograferet 23. august 2011

Informationstavle. Fotograferet 23. august 2011

Ingen adgang fra 1. marts til 15. juli. Fotograferet 23. august 2011

Udsigt mod Hyllekrog. Fyrtårnet kan svagt skimtes i baggrunden. Til højre skimtes vindmøllerne. Fotograferet 23. august 2011

Intro

Hyllekrog fyr blev taget i brug i 1905. Det blev bygget på en grund, der var købt af Lungholm på øen Hyllekrog. Fyranlægget bestod af et tårn, som var bygget sammen med fyrmesterboligen. Fyret blev slukket i 1971 og i dag står der kun fyrtårnet tilbage.

''Hyllekrog'' Da Abraham Lehn i 1726 fik skøde på Højbygaard Hovedgaard, blev han også ejer af nogle halvøer og øen Hyllekrog. Der høres meget lidt om Hyllekrog, men efter stormfloden i 1872 bliver den meget omtalt, ikke mindst på grund af mange strandinger. I 1902 blev der så meget interesse for Hyllekrog, at den blev afspærret. Der blev ansat en opsynsmand, og det blev forbudt uvedkommende at gå i land på øen. På grund af de mange strandinger blev det bestemt, at der skulle bygges et fyr, og der blev købt en grund på Hyllekrog. Købekontrakten lyder: Imellem os underskrevne Kammerherre Lehnsbaron J.J.S.E. Bertouch Lehn til baroniet Sønderkarle og Fyrdirektør H.V. Ravn på Marineministeriets vegne er under forudsætning af Marineministeriets og Justitsministeriets nærmere Approbation afsluttet sådan Købekontrakt. Jeg Kammerherre Lehnsbaron J.J.S.E. Bertouch Lehn erkender herved at have solgt og afhændet til nærmere overdragelse ved skøde til Marineministeriet, en parcel af den under baroniet Sønderkarle hørende Ø Hyllekrog Matr. Nr. 1e af Højbygård, Tågerup Sogn, til derpå at opføre et Fyr med bolig. Parcellen der er betegnet i Marken ved nedrammede pæle, er beliggende mellem Østersøen og den såkaldte Bredebæk. – Parcellens vestlige grænse går fra Bredebæks vestlige punkt i sydlige retning ned til Østersøen, dens Østlige grænse er parallet med den vestlige i en afstand af ca. 300 alen. Parcellen som er ca. 4. Td. Land stor består af ca. 1 Td. Land god engjord, 2 Td. Land Klit og ca. 1 Td. Land nøgen Strandbred. Fra denne parcel tilstår jeg fyrvæsenet fri og uhindret adgang til Hyllekrogs Nordkyst for derfra at stå i forbindelse med Billitze Holme og langs Sydkysten til Drommeholm samt fra såvel Billitse som Drommeholm over vejene fra det inddæmmede areal til Sognevejen. Endvidere tilstår jeg Fyrvæsnet ret til at have båd ophalet på Kysten på et beskrevet sted for overfarten samt til at opstille de fornødne pæle til en telefonledning og til at tage det til Fyrets bygning nødvendige grus og sand på forstranden. Nærværende kontrakt vil være at tinglæse som servitutstiftende med hensyn til nævnte færdselsret og øvrige ovenfor nævnte rettigheder. Overdragelsen sker på følgende vilkår: Fyrvæsenet forpligter sig til at opsætte og vedligeholde forsvarligt hegn omkring den erhvervede parcel, der ved lovlig udstykningsforretning bliver at fraskille husejendommen. Af hensyn til brugen af stemplet papir ansættes denne forpligtelse til capt. Værdi 200 kr. Fyrvæsenet forpligter sig til at forbyde fyrpersonalet al jagt på det erhvervede areal. Fyrvæsenet overtager parcellen med de rettigheder og byrder, hvormed denne besiddes af Baroniet Sønderkarle og ved de skatter og afgifter, som ved udstykningen måtte blive den pålagt. Købesummen der er fastsat til 600 kr. for den erhvervede parcel og 800 kr. for den fyrvæsenet tilståede stedsværende adgangsret m. v. med 4% p. a. fra 1. April d. å. og betales kontant, så snart udstykningen er approberet og skødet på parcellen kan udskrives. Skødet på parcellen skal udstedes til Marineministeriet uden nogen retsanmærkning. Køberen udreder alle omkostninger ved udstykningen, købekontraktens og skødets udstedelse, tinglæsning og stempling. – Jeg fyrdirektør H.V. Ravn på Marineministeriets vegne erkender at være indgået på nærværende kontrakt. Til bekræftelse med underskrifter. Lungholm d. 1. Juli 1904 J. Bertouch Lehn København d. 12. Juli 1904 H.V. Ravn. ''Fyret bygges'' I Socialdemokraten d. 23-4-1904 kunne der læses: Fyranlægget på Hyllekrog udbydes nu i Entreprise. Beskrivelse og Tegninger kan fås fra i dag og til og med den 2. i næste måned. Søgnedage fra Kl. 9 til 12, mod at deponere 20 Kr. afhentes hos Fyrdirektoratet Slotholmsgade 10, 3. Sal, København, hvor også tilbuddene, mærket Tilbud Hyllekrog Fyranlæg kan indgives til den 12. n. M. Kl. 2, da de åbnes. Åbningen af tilbuddene kan overværes af de bydende. Bygningsarbejdet ved Hyllekrog Fyranlæg blev overdraget Muremester Fritz Jensen Lyngby i Entreprise for 22.960 Kr. der er det laveste tilbud. Herefter kunne man gå i gang med byggeriet. Den 22-7-1905 var det nye Fyr på Hyllekrog færdigt til at få afprøvet lanternernes lysevne, og prøven gav et tilfredsstillende resultat. Det nye Fyranlæg på Hyllekrog, Lollands sydligste punkt, stod færdigt den 9-8-1905, men da det skulle tændes var der lidt i vejen med værket der skulle trække fyrlampen, så det blev lidt senere, at fyret blev tændt. Der var store forventninger til det nye fyr, der kunne vejlede de mange søfarende, der passerer farvandet imellem Lolland og Femern, det kunne med rette siges, at der var afhjulpet et længe følt savn. Der havde været mange strandinger ved Hyllekrog. Post og forsyninger til Hyllekrog Fyr. De første år efter fyret var bygget, fik man post og privat forsyning til Billitze Mølle, hvor man så hentede det pr båd enten ved, at ro eller sejle med sejl. Forsyningerne til fyret kom med damper, der lagde til ved en lille bro ud til Østersøen. ''Den første fyrmester'' Første fyrmester på det nye Hyllekrog Fyr var P.W. Sørensen der senere tog navnet Westborg. Hans datter Grace Westborg har i en artikel i Maribo Amtstidende fortalt, at hendes far i mange år havde sejlet som kaptajn på forskellige dampere. Han havde engelsk styrmandseksamen, som han havde læst til på en skole i Newcastle. Og den var så anerkendt, at den udover førerskab på dampere også gav ham adgang til det danske fyr og vagervæsen. Da tiden kom, hvor han så ville gå i land, søgte han i fyrvæsenet. Han måtte naturligvis starte som assistent, hvad der nok har været lidt underlig, når han nu i flere år havde været chef, Han fik hurtig fyrmestergrad og fik plads på Hyllekrog Fyr. Det var noget nyt og han var den første, der skulle tænde det. Stadig strandinger Havde der været mange strandinger før, blev der mange flere nu. Man fandt ud af, for det første fik søfarten ikke så hurtig besked om det nye fyr og desuden var Hyllekrogs lysstråler så meget lig Femernbælts fyrskibs, at forvekslinger var nærliggende, det blev rettet, men det første år var der mange strandinger. ''Hyllekrog Fyr under besættelsen'' Under den tyske besættelse fra 1940–1945 var fyret slukket. Det var Fyrmester Roed, der boede der med sin familie, den bestod af far mor og fire børn og en enkelt fyrpasser. De tilbragte de fem krigsår på Hyllekrog, som på den tid var en ø. Man sejlede over til Lundehøje havn en gang om ugen i fyrvæsenets motorbåd for at få proviant. ''Øen blev landfast'' Det sker at naturen tager magten en gang imellem. I efteråret 1941 var der seks døgns storm, hvor der forsvandt ca. to kilometer af spidsen på øen. Det skete igen den 23. februar 1946. Det havde været sydlig storm. Tyske landgangsfartøjer var på vej til Rusland. Et af dem blæste ind på Rødsand ved Vitten og blev slået til vrag. Et andet ankrede op øst for Hyllekrog. Det sidste lagde sig i den smalle rende der skiller Hyllekrog fra Lolland. De to sidste kom fri igen, men det bevirkede at renden sandede til. Siden har Hyllekrog været en halvø. Der ligger nu en sandklit lige så højt som diget. Da øen blev landfast, fik fyret en jeep, dermed kunne de selv køre i land for at hente varer, og nu kunne man køre børnene i skole. ''Fyret slukkes'' I 1967 kom familien Meisner Pedersen til Hyllekrog. Da de havde været der i fire år hvor de havde passet deres arbejde med at registrere skibe fik de at vide, at en eller anden embedsmand havde fundet ud af at det ikke var nødvendigt mere. De hørte også rygter om at fyret, skulle nedlægges. Fru Meisner Pedersen fortæller: At de ringer for at spørge om det var sandt. En eller anden roder i nogle papirer, og kommer tilbage i telefonen, med den besked, om de dog ikke vidste det. Det betød at Hyllekrog fyr nedlægges i løbet af september 1971, og elektricitetsværket skilles ad, og fyret blev sat til salg. ''Omfattende hærværk'' I årene efter at fyret var sat til salg blev der lavet omfattende hærværk, alt hvad der kunne ødelægges blev smadret, selv det tykke glas der var omkring linsen på fyrlampen fik ikke lov til at blive der. Det blev bestemt, at fyret skulle rives ned, men det mødte modstand. I 1993 sluttede det med at tårnet fik lov at stå. Vinduerne blev muret til og verandaen blev revet ned. Tirsdag den 22. november kunne der læses i avisen at fuglevenner ville købe et stort område af baronen, nemlig hele Hyllekrog-området op til Torsø Strand, og et godt stykke ind i land. '' '' ''Adgang til fyrtårnet i dag'' Der kan spadseres over klitterne ud til fyrtårnet, der kan også vælges at gå langs stranden. Af hensyn til fuglene i yngletiden er Hyllekrog, og dermed området omkring fyret, lukket for offentligheden fra 1. marts til 15. juli. Kilde: Christian Christensen og Helge Clausen: Lundehøje By Krambes Havn