Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri

HSSB Fregat: "Fregatten til Kurashiki tivolipark i Japan leveret i 1997. En tro kopi af fregatten til Tivoli i København

Det første miljøoptimerede fiskefartøj HSSB designede var »Kirsten Fjord«, en 22 meter ståltrawler til brd Lodberg Lodberg.

Ny aktivitet i Mamrelund.

Husbåde i Tyskerhavn

Windsupplier til DONG. Specialskibe til vindmølleindustrien. Leveret til DONG i 2010

Intro

Forfattet af Hans Peter Kristensen, direktør A/S Hvide Sande Skibs- & Baadebyggeri (herefter kaldet HSSB) blev etableret i 1950 af datidens driftige fiskere og forretningsfolk under ledelse af skibsbygger, Carl Erik Kristensen, søn af Johannes Kristensen, der drev Johs. Kristensens Skibsbyggeri.

I 40 år stod Carl Erik i spidsen for værftet, der næsten udelukkende arbejdede for fiskeriet med service og nybyggeri af træskibe. Midt i halvfjerdserne investerede HSSB i nye faciliteter med administrationsbygning og byggehal, hvilket var en omfattende økonomisk satsning. Det skulle vise sig at være en rigtig disposition, da virksomheden over en kortere årrække tredoblede antallet af medarbejdere. Efter 40 års slid med drift og udvikling af HSSB, i tæt samarbejde med dygtige medarbejdere og kunder, valgte Carl Erik at stoppe som direktør for HSSB, og næste generation kom til.

Virksomhedens berettigelse skulle findes i de mange dygtige fiskere, som deltog aktivt i udvikling af fiskeriet og skibene. I takt med at der udviklede sig specialfiskerier i form af garnfiskeri på vrag, fiskeri med bobbeltrawl på sten og rejefiskeri, blev der genereret mange gode værftsopgaver med nybygning og ombygning af fiskeskibe lokalt og nationalt - og i mindre omfang skibe til udlandet. En god lang periode med primært fremgang i fiskebyerne, sundt skabt af flid og dygtighed, tilsat lidt misundelse som turbobrændstof.

Efter 40 års fremgang løb fiskeriet ind i frit fald. I 1984 indtrådte der nybygningsstop for danske skibe, og kravene til reduktion af EU fiskeflåden blev skærpet. Oplægning, ophugning og ophør blev hverdagskost som følge af restriktioner og kvotebegrænsninger. Selv om HSSB havde klaret sig igennem med leverancer til bl.a. Grønland og enkelte nye skibe til danske kunder, der tog deres gamle fartøjer ud af fiskeriet for at få tilladelse til at bygge nyt, så blev det en dramatisk periode i værftets historie. Det medførte store tab på gamle, stabile kunder for en række servicevirksomheder, og ud over det blev der pillet mange firmaskilte ned på bygningerne rundt på havnene. Det var ikke nødvendigvis det værste med tab af penge, men at være vidne til at agtværdige fiskere fik undermineret deres forretningsgrundlag, forårsaget af forbud, satte sig dybe spor i erindringen. I en periode herefter blev der hugget skibe op på beddingen, hvilket huskes som en træls tid. På et tidspunkt blev det besluttet, at dette ikke skulle være HSSBs fremtid, men at HSSB skulle beskæftige sig med noget mere fremadrettet. Men hvad skulle det så være?

Efter rigtig mange år med nok af timelønsarbejde, minimal dokumentation af ombygninger og nybygninger og stort set intet behov for salg og markedsføring, opstod der nye behov. Op til sidst i firserne var det en let opgave at være sælger for HSSB. Der var fiskeskibe nok i havnen og mange udenbys kunder. Opgaven bestod i at sælge en større ombygning eller en nybygning hen over vinteren, for kølhalingerne ude på beddingen var stort set selvkørende fra påske til jul. Med nybygningsstop og ophør var virksomheden udfordret, for nu var der pludselig meget, HSSB ikke var klædt på til. Værftsdød var et kendt fænomen og blev yderligere accelereret af, at ikke kun fiskeflåden svandt ind, men også coasterflåden. Senere skulle det vise sig ikke alene at koste langt størstedelen af de små og mellemstore værfter livet, men også de store værfter, mest forårsaget af international pres på prisen. HSSB udarbejdede en meget bred overlevelsesstrategi, omfattende blandt andet fiskeri, færger, arbejdsbåde og bevaringsværdige skibe, og byggemateriale blev udvidet med stål, aluminium og glasfiber. Brødrene Backs fik leveret en tankbåd, der var HSSBs første stålskib. Og så erfarede man heldigvis, at der også var noget uden for byskiltet. Ordre på en fregat til Tivoli i København, samt renovering af skonnerten Fulton, ejet af Nationalmuseet, skulle vise sig at være substral for den nye strategi. Pludselig blev HSSB kendt i helt andre kredse end tidligere. Det betød ikke, at der ikke var lavkonjunktur i de efterfølgende år, men noget nyt var ved at fødes. I en længere periode byggede HSSB huse i Tyskland og ”skød på alt, der rørte sig” for at holde beskæftigelsen. Tilbage til de nye venner. Direktør, Niels Jørgen Kaiser og chefarkitekt, Bo Christoffersen var så venlige at introducere HSSB for Japan, hvor der blev solgt fregat-opgaver både i Kurashiki og Tokio. Det var første gang HSSB ”spiste kirsebær” med nogle af de store internationale virksomheder, herunder Mitsui Shipbuilding and Engineering og Disney Sea. Det bemærkelsesværdige var, at Kaiser ikke ville have betaling for den uvurderlige hjælp.

Det var en hård tid op i halvfemserne, ikke mindst på grund af at markedet for fiskeskibe faldt totalt bort, ikke kun i Danmark og Grønland, men også i landene rundt om Danmark. Det medførte, efter flere års samarbejde, at HSSB overtog Johs. Kristensens Skibsbyggeri i 1995, hvorefter Egon Kristensen valgte at stoppe efter mange års virke i værftsindustrien, og Ernst Kristensen etablerede Vestværftet, som har udviklet sig til et veldrevet værft med speciale ikke mindst i fiskeskibe til ind- og udland. Trange tider langsomt skrider – men sidst i halvfemserne blev der igen åbnet for nybygninger til fiskerflåden, og det var godt.

Efter 15 års nybygningsstop var flåden i den grad tjenlig til fornyelse. Forholdene om bord i de gamle skibe var langt fra tidsvarende, og sikkerheden i skibene heller ikke tilfredsstillende. Myndighederne og nogle af de tilbageværende i skibsindustrien gik sammen om at formulere nye kravkriterier for moderne fiskeskibe. Det første fiskeskib, HSSB designede og integrerede alle disse fornyelser og forbedringer i, var »Kirsten Fjord«, en 22 meter ståltrawler til brødrene Lodberg. De væsentligste fremskridt var rulledæmpningssystem, adgangsforhold, skridsikring, afskærmninger, enkeltmandskabiner, støjdæmpning og forbedrede stabilitetsforhold. Rundt årtusindskiftet havde HSSB igen gang i nybyggeri af fiskeskibe lokalt og op og ned af vestkysten. Op gennem halvfemserne var der kun leveret et mindre antal stålfiskeskibe, mens det i højere grad lykkedes at sælge mindre passagerskibe, ø-færger, pejlebåde, slæbebåde, lastskibe og de tidligere nævnte fregatter.

I de sidste år af Holmsland Kommunes levetid var HSSB nok mest kendt for restaurering af bevaringsværdige skibe, bygning af specialskibe med en voksende grad af teknologisk kompleksitet samt produktion af husbåde. Stålafdelingen i Mamrelund havde over tid flyttet stålskrogsbyggeri til Østlandene og udviklet sig i et voksende marked inden for kundetilpassede stålkonstruktioner af transport- og løfteudstyr samt fabriksudstyr primært til vindenergisektoren. Belært af nødvendighed for overlevelse i trange tider har værftet beskæftiget sig med mange skæve projekter og opgaver; fra husbyggerier i Tyskland, samarbejde med kunstnere om udførelse af store skulpturer til opgaver for museer og forlystelsesparker i ind- og udland. En af de lidt større satsninger var dog etablering af Seasight som en selvstændig afdeling med det formål at industriproducere elementer, kassetter og moduler til husbåde, feriehuse og helårsboliger. Forsøget med at introducere husbåde var mislykkedes først i halvfemserne, hvor fregatten til Tivoli blev bygget og reelt var den første husbåd fra HSSB. 10 år senere rumlede det i hele landet af interesse for husbåde for at få gang i nye aktiviteter i de uddøende havne efter at fiskeskibe og coastere var forsvundet. Hvide Sande-projekterne med husbåde i Tyskerhavnen og de sorte huse ved slusen skulle blive katalysator for nogle spændende år i den branche.

Konstant forandring er ikke noget der lige er opfundet i HSSB. Den gamle garde, som var med helt fra begyndelsen, var præget af medarbejdere med entreprenørånd, og sådan har det også været lige siden. Kvalifikationer og kompetencer har til enhver tid skullet tilpasses strategierne og kundernes behov. Det har også betydet, at der gennem mange år har været satset på dygtige, faglærte medarbejdere, hvorfor der også er udlært mange gode håndværkere gennem tiden. Et af de tiltag, som også har præget virksomheden, har været at uddanne medarbejdere med yderligere en 5 årig lederuddannelse til projektledere, byggeledere og værkførere, netop fordi kravene til udvikling og dokumentation af opgaverne er vokset markant, i og med at der i højere grad er tilgået højteknologiske produkter i HSSBs sortiment. Med alle skøre påfund har HSSB gennem årene været ude ad mange fejltangenter, og det er nu engang prisen for at være fornyende og løbe risici. Der er heller ingen tvivl om, når der kigges i bakspejlet, at HSSB til tider skulle have snævret ind til kernekompetencerne, men sådan blev det ikke, - vi er vist stadigvæk lidt for nysgerrige. Det kan jo være, at der en dag kommer en ny ledelse, som sidder lidt mere roligt i stolen.