Hval- og robbefangerne fra Rømø
Kommandørgård på Rømø. Foto: Svend Tougaard
Hegn af hvalkæber med årstallet 1772 i Juvre. Foto: Mette Guldberg
Intro
I 1600- og 1700-tallet var søfart og hvalfangst medvirkende til en opblomstring på Rømø. Der er endnu spor efter denne tid i området.
Se Vadehavets Formidlerforum's video om Historisk hvalfangst på Rømø og Hvalbenshegnet
I Toftum kan man besøge Kommandørgården, som ejes af Nationalmuseet. Kommandørerne var med deres ofte rigt udstyrede boliger tegn på øens rigdom i hvalfangertiden. Gården som helhed er ikke typisk for øens kommandørgårde, men den rummer mange af de samme træk, bl.a. dekorationerne over døre og vinduer samt en overdådighed af vægfliser i køkken og stuer.
Kulturarvsstyrelsen - Nationalmuseet - Kommandørgården
Kulturarvsstyrelsen - 1001 fortællinger - Kommandørgården
Fra 1600-tallet blomstrede Rømø takket være søfarten, og navnlig i 1700-tallet deltog en stor del af øens mandlige befolkning i hvalfangsten fra Hamborg/Altona og de hollandske havnebyer. Flere rømsere blev kommandører - dvs. kaptajner - på hvalfangerskibene, og antallet toppede med 40 kommandører i 1770.
Fangsttogterne var ikke alene rettet mod de store hvaler, man gik også efter de store bestande af ’robber’ - dvs. sæl og hvalros - i de arktiske egne. Kommandørerne fra Rømø var blandt andet kendt for at være dygtige robbefangere.
I Juvre finder man et særpræget minde fra hval- og robbefangernes tid, idet et hegn på østsiden af vejen er lavet af hvalkæber.
Kulturarvsstyrelsen - Juvre og Toftum