Hvad hånden former - er åndens spor


Alfred Elmsted, Hvad hånden former - er åndens spor


Alfred Elmsted, Hvad hånden former - er åndens spor


Alfred Elmsted, Hvad hånden former - er åndens spor

Intro

Alfred Elmsted Hvad hånden former - er åndens spor, 1970 Med afsæt i Johannes V. Jensens Danmarkssangen har Alfred Elmsted skabt en skulptur, der skildrer det flygtige og uforudsigelige i menneskelivet.

Alfred Elmsted
Hvad hånden former - er åndens spor, 1970
Beton mm.

Placering: Odense Tekniske Skole, Risingsvej 60.

Skulpturen består af en betonsøjle med en gylden kugle placeret ovenpå. Titlen 'Hvad hånden former er åndens spor' henviser til Johannes V. Jensens Danmarkssangen: Hvad Hånden former er Aandens spor. Med flint har Oldbonden tømret, kriget. Hver spån, du finder i Danmarks Jord er sjæl af dem der har bygget Riget. Vil selv du fatte dit Væsens Rod, skøn på de Skatte, de efterlod! På denne måde er skulpturen i direkte forbindelse med sin placering ved en teknisk skole. Selve de geometriske elementer der benyttes har igennem kunstens historie haft en klar betydning. Kuglen er mennesketilværelsen eller lykken, den er ustabil og tilfældig og kuglen er indenfor maleriet ofte blevet erstattet af en sæbeboble for at accentuere dette. Den firkantede sokkel er dens stabile modsætning og står for det tilregnelige og vedvarende. Med dette in mente bliver kuglen til ånden, der bevæger sig som en kugle rikochetterende gennem livet og soklen det vedvarende spor, den efterlader sig. Skænket af Albani Fonden