Husmandshus fra Ødis Bramdrup (nr. 41)
Huset fra Ødis Bramdrup som det ligger på Frilandsmuseet tæt ved en stor gård ligeledes fra Østjylland.
Det var småkårsfolk som boede i huset. Der var kun ganske lidt jord til huset, så man måtte ernære sig ved et håndværk.
En overgang ernærede husmanden sig som skomager og der er indrettet et skomagerværksted i huset.
Intro
Huset er fra Ødis Bramdrup syd for Kolding, en mild og skovrig egn hvor bygningerne kunne have kraftigt og farvestrålende bindingsværk.
De mange husmænd som har boet i huset har forsøgt sig med forskellige håndværk til at supplere det yderst beskedne landbrug: Tækkemand, skomager, træskomager og hjemmeslagter. Der er en lille stald til huset med plads til en ko og lidt grise.