Husflidsskolen i Kragevig


Husflidsarbejde om aftnerne på gårdene


Husflidsskolen i Kragevig


Træskomand Anders Jacobsen, Allerslev


Gave til Emily Hage på godset Oremandsgård, udført på Husflidsskolen i Kragevig 1912


Karvskærearbejde udført af træskomand Anders Jacobsen. Brugt til indbinding af Guldbryllupsgave til Kong Christian d.9 og Dronning Louise i 1892, fra 80.000 danske skolebørn med deres underskrifter


Mindesten for Skovridder Christen Rosthøj og frue. Tekst: 'Gud gav dem at elske deres fædereland. Lys og glæde udgik fra deres hjem'. Rejst af de lokale beboere 6.november 1916 ved Husflidsskolen.


Koncertaften i Husflidsskolen, Kragevig. Fotograf Lars Bonde

Intro

Husflidsskole midt i Kragevig skov. Opført og indviet af enkefrue Wilhelmine Hage på godset Oremandsgård 30.november 1872. Et møblement til den engelske kronprinsesse og senere dronning Alexandra i 1888 var skolens smukkeste husflidsarbejde.

Skolens start.
Skolen var den første af slagsen her i landet.
Ideen til skolen kom fra Wilhelmine Hage på godset Oremandsgård, en stærk kvinde med stor interesse for Grundtvig og højskolebevægelsen.
Husflidsskoleideen bredte sig hurtigt, og omkring 1930 var der oprettet 800 husflidsskoler landet over.

Skolen står klar
Skolen i Kragevig blev hurtigt et mønstereksempel for det voksende behov for fritidsaktivitet i vinterhalvåret for unge mennesker. To gange om ugen kunne der her samles op til 50 karle og piger til forskellig husflid, og det var ikke småting, der blev fremstillet.

Skolens husflidsarbejde
Allerede i 1874 fik husflidsskolen sin første sølvmedalje ved en husflidsudstilling i Rønnede. I 1875 en sølvmedalje ved den 13. danske landmandsforsamling i Viborg og igen i 1883 en sølvmedalje ved landmandsforsamlingen i Aalborg og i 1885 forskellige præmier ved en udstilling i Tappernøje. Til den nordiske udstilling i København 1888 havde husflidsskolen et møblement, tegnet af arkitekt Rosendal Langballe, hvor skolen fik sølvmedalje og anerkendelsesdiplom til de personer, der havde skåret møblementet. Ved en udstilling i Næstved 1894 fik skolen sølvmedalje for 4 udskårne egetræsstole. Den sidste udstilling skolen deltog i var amtsudstillingen i Vordingborg 1901, hvor de fik en sølvmedalje.
Den afbildede høje, smukke, gamle stol med udskæringer og snoninger blev i 1912 fremstillet og foræret som gave til Emily Hage på Oremandsgård. Yderligere blev der på skolen fremstillet et møblement til kronprinsesse og senere dronning Alexandra i England til hendes sølvbryllup. Der findes en liste over de husflidsarbejder, der har været sendt til udstillingen i Paris i 1878, rigtig mange smukke ting.

Skolebygningen
Skolebygningen er tegnet af arkitekt Johan Schrøder og bygget i en art norsk bygningsstil med stort tagudhæng og overbygget ”svalegang” langs forsiden.

Ikke kun til husflid
Skønt det var en husflidsskole har huset også været brugt til mange andre aktiviteter. Der blev afholdt gymnastik, foredrag, oplæsning, korsang og i perioder gudstjeneste.

Skovrider Rosthøj der var meget fremsynet, fik på et tidspunkt med fru Hages hjælp, oprettet en lille 'lånebogssamling', der i en periode fik plads i skolen.

Alt får en ende
I dag bliver huset ikke brugt som skole. Allerede efter århundredeskiftet stilnede aktiviteterne af, og under 1. verdenskrig stoppede de helt. I dag kan huset lejes til private arrangementer og fester, men kun i sommerperioden. Opvarmningen af huset foregår stadig med kakkelovn, og det er derfor vanskeligt at varme op. I 1979 blev bygningen fredet.


Kilde: Den Ideologiske Husflid, Arv og Eje 1980, Carsten Hess


Lokalarkivets klenodie
På Lokalarkivet i Præstø findes et brev, dateret København d.24.maj 1892, udstedt af Dansk Husflidsselskab og underskrevet af M.Daell. Brevet er stilet til ungkarl Anders Jacobsen, Allerslev Mark, og teksten siger, at han af forstanderen for Fru Hages Husflidsskole, Skovrider Rosthøj, er blevet indstillet til flidspræmie. Bestyrelsen har vedtaget at tildele ham den for det smukke husflidsarbejde, karvskæringsarbejdet (se tegningskopi) han havde udført på gaven til kongeparret.

Arbejdet
Karvskæringsarbejdet bestod af en for og-bagside udskåret i træ. Disse sider blev brugt til indbinding af de 80.000 underskrifter som danske skolebørn havde sendt som lykønskning til Kong Christian d. 9 og Dronning Louise i anledning af deres guldbryllup.
Tegningen til karvskæringsarbejdet blev udført af arkitekt Rosendahl Langballe, og selve karvskæringen blev udført hos N.C.Rom i hans private hjem i København, således at han kunne føre tilsyn med arbejdet, der varede en hel måned.


En inspirator kommer til Sydsjælland
I maj 1865 startede Christen Jacob Rosthøj som skovrider på Oremandsgård. Han var samme år blevet gift med Lone Heilmann.

Opretter skytteforening
Rosthøj blev hurtigt opmærksom på, at der manglede fritidsaktivitet hos landbefolkningen og især ungdommen. Han havde i sin ungdom været en habil skytte og i 1862 vundet titlen som Danmarks første skyttekonge ved et skyttestævne i København. En bedrift, der gjorde ham landskendt og efterfølgende bragte ham til godset Oremandsgård.
Hans egen glæde ved skydning inspirerede ham derfor til at oprette en skytteforening for de lokale. En forening der igennem årene høstede mange præmier og var et tilløbsstykke for mange unge mænd.

Husflidsaktiviterne starter
Skydeaktiviteterne forgik hovedsaglig i sommerhalvåret, så da Rosthøj blev opmærksom på, at der også var stort behov for fritidsaktiviteter i vinterhalvåret, startedede han husflidsaftener i snedker-Lars’ værksted i Gederød ved Kragevig. Det begyndte i det små med almindeligt huggehusarbejde, såsom snitning af træspiseskeer og mindre træarbejder. Men da disse husflidsaftener blev meget populære, blev pladsen hurtigt for trang og der måtte findes en anden løsning. Rosthøj var en meget skattet og vellidt medarbejder hos ”gamle fru Hage”, konsul Hages enke på Oremandsgård, så da han henvendte sig til fru Hage og fortalte om pladsproblemet, blev løsningen husflidsskolen i skoven ved Kragevig.

Ægteparret Rosthøj
Rosthøj og hans hustrus hjem var et godt dansk hjem med stærke nationale følelser. Selv fik de aldrig nogen børn, men var til gengæld favnende over for den lokale ungdom.

I 1905 døde fru Rosthøj og en del år senere i 1916 skovrider Rosthøj.
Til minde om ægteparret satte omegnens beboere en mindesten ved Husflidsskolen. Pastor Mygind fra Rekkende talte ved afsløringen og sagde: Når nu flaget der dækker stenen tages bort, vil de se at der står 'Gud gav dem at elske deres fædreland. Lys og glæde udgik fra deres hjem'.




Kilde: Årbog for Historisk Samfund, Præstø Amt. Årgang 1927. Forfatter: Hans Hansen, Togeby


Kammerkoncerter
I slutningen af juli afholdes, som en tilbagevendende begivenhed siden 1990, Oremandsgård Kammermusikfest.
Over en hel uge holdes der hver aften koncert, besat med professionelle, unge, lovende danske som udenlandske musikere. Disse kammerkoncerter er meget besøgt og anerkendt. I pausen har publikum mulighed for at nyde en forfriskning ude i det fri, mens skoven er ved at gå til ro. En koncert midt i skoven, et flot arrangement i meget smukke omgivelser.