Hunderup Kirke
Hunderup Kirke
Hunderup Kirke - Fløjdøre
Hunderup Kirke - Gravmonumentet
Hunderup Kirke - Kirkerummet
Intro
Den oprindelige Hunderup Kirke består af kor og skib, der blev opført omkring 1200. Kirken nævnes i Ribe Oldemoder i midten af 1300´erne.
I senmiddelalderen, omkring 1450, blev der tilføjet et tårn i vest og våbenhus i syd til Hunderup Kirke. En udvidelse af koret fandt sted omkring 1565-1569. Hovedparten af den oprindelige kirke er opført i granitkvadre med enkelte tufsten, medens tårn og våbenhus er opført i munkesten. Forlængelsen af koret er udført i granitkvadre og munkesten.
Indgangen til kirken sker gennem tårnet, hvis nedre rum tjener til våbenhus. Adgangen til tårnet sker gennem en dør i nordsiden. Det gamle våbenhus tjener i dag til præsteværelse. Korforlængelsen i 1565-1569 skyldtes, at der skulle være plads til en krypt midt i koret til Niels Langes familiebegravelse. Kirken er, bortset fra våbenhuset, blytækket. Kirken måtte aflevere en klokke ved klokkeskatten i 1528.
Kirkerum
Der er bevaret tre oprindelige vinduer, to i skibets nordside samt et i korets nordside. Skibet har i alt fire vinduer og koret ligeså. Syddøren er i brug medens den bevarede norddør er tilmuret. Kirken har bjælkelofte.
Døbefonden er romansk samtidig med kirken. Klokken er fra 1599, alterpanelet fra 1638 og alterstagerne fra 1657. Altersølvet er fra 1696. Kirken er udstyret stilmæssigt i højbarok under Frederik Gersdorff. Altertavle og prædikestol er fra 1700. Der er en dørfløj fra slutningen af 1700´erne og fra samme tidspunkt en pengeblok samt et glasmaleri med Frederik von Gerdorffs initialer. Et ældre altermaleri er fra 1847, en klingpung fra 1866 og en oblatæske fra 1857. Orglet er et Th. Frobenius & Co. Fra 1952. Farvesammensætningen i kirken stammer fra en restaurering i 1950-1951 under arkitekt J. K. Jepsen. Der blev i 1991 fundet spor af kalkmalerier fra 1500´erne og 1700´erne.
Alterpanel og altertavle
Alterbordet i Hunderup Kirke er til tre sider skjult af et alterpanel af fyr fra 1638 med våbener og initialer for Peder Lange til Kærgård og Sneumgård sammen med hans hustru Lisbeth Friis.
Altertavlen i Hunderup Kirke er et københavnsk højbarokarbejde fra 1700, men er blevet ændret flere gange, senest i 1920 med nye malerier. Altertavlen domineres af et storstykke med et topstykke, der består af et korskronet buefelt. Malerierne fra 1920 forestiller på storstykket Jesus i Bethania og på topstykket Jesus på korset.
Altermaleri
Der hænger et ældre altermaleri fra 1847 i Hunderup Kirke, der forestiller Nadveren. Maleriet er ophængt på kirkens vestvæg.
Altersølv og alterstager
Alterkalken i Hunderup Kirke er fra 1696, 20,5 cm høj, og er udført af sølvsmed Simon Matthiesens værksted i Odense. Den har initialer og årstal for Frederik Gersdorff og hans hustru Edel Magrethe Krag, samt våbener for hustruens forældre, Erik Krag og Vibeke Rosenkrantz. På en af tungerne er en lille kristusfigur. Disken savner stempler, men er sikkert en fornyelse fra 1854 af en samtidig disk. Oblatæsken er fra 1853 og er lavet af sølvsmed Jacob Hendrich Rühle i Ribe.
Hunderup Kirkes alterstager er fra 1657 og er 42 cm. høje. De har indgraveret initialerne for giverne Peder Lange til Kærgård og Sneumgård og hans hustru Lisbeth Friis.
Døbefond og dåbfad
Hunderup Kirkes døbefond er romansk og samtidig med kirken, omkring 1200, i rødlig granit. Foden har sløjfeagtige hjørneknopper og overgangen til kummen er et konisk skaft. Fonden måler 72 cm. i diameter. Fonden er placeret i korets nordvesthjørne foran kvindestolene.
Dåbsfadet i Hunderup Kirke er et sydtysk dåbsfad fra omkring 1550, der måler 56 cm. i diameter. Fadet har som i Vester Nebel Kirkes dåbsfad et Bebudelsesrelief i bunden. På fanen er en frise med en hjort og en hund. Fadet kan være kommet til kirken efter 1670.
Prædikestol
Prædikestolen i Hunderup Kirke er et sjældent stykke københavnsk højbarokarbejde fra 1700. Stolen har initialer for de daværende kirkeejere Frederik von Gersdorff og hans hustru Edel Margrethe Krag og årstal. Stolen er nu opsat vestligst ved korets sydmur. Stafferingen er fra 1950.
Pengeblok
Hunderup Kirke har en pengeblok fra 1700´erne, der er 77 cm. høj af sammenslåede egeplanker. Den er opsat i skibets vestende ved tårnbuens sydside.
Hunderup Kirke har bevaret en klingpung i fløjl med broderet årstal 1866.
Louw 29.04.2008. Kilde: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3184.
Dørfløj
Hunderup Kirke har en dørfløj fra 1700´erne, der er placeret mellem skib og det oprindelige våbenhus.
Orgel
Orglet i Hunderup Kirke er fra 1952 og er bygget af Th. Frobenius & Co. Det har seks stemmer.
Kirkeskib
Hunderup Kirke har et kirkeskib, der er en model af skonnertbriggen Maria, der er ophængt i 1925. Skibet er bygget af kaptajn Hans Christian Nielsen fra Mandø, der også er skibets giver. Skibet blev repareret i 1952.
Klokke og klokketårn
Tårnet i vestenden af Hunderup Kirke er fra omkring 1450, bygget i munkesten over et enkelt skifte granitkvadre. Tårnet blev kraftigt renoveret i 1766, hvad et påsat årstal på tårnet vidner om. Adgangen til tårnet sker ved en dør i nord. Adgangen til kirken sker i dag gennem tårnet gennem en dør fra 1945, og det nedre tårnrum tjener således som våbenhus.
Klokken, der er støbt af Dirick Borstelmann i Hamborg, er fra 1599. Den måler 81 cm. i diameter. Klokken bærer indskriften: ”Ick bin in Gottes Namen dorchs fur geflaten, Dirick Borstelmann hefft mi tho/ Hamborch gegaten, is Godt mig uns wol (?) kan weder uns. Anno mdlxxxxix”, oversat: ”Jeg er i Guds navn flydt gennem ilden. Dirick Borstelmann har støbt mig i Hamborg. Hvis Gud er med os, hvem kan da være imod os. År 1599”. Kirken måtte aflevere en klokke ved klokkeskatten i 1528.
Gravminder
Gravmonument over Niels Lange til Kærgaard:
Bag alteret i Hunderup Kirke er nu placeret et fritstående gravmonument over Niels Lange til Kærgaard, død 1565, og hans hustru Abel Skielsdatter til Kærgaard. Monumentet måler 245x192 cm, er 130 cm. høj af poleret sort- og rødflammet belgisk marmor. Mesteren bag det skulle være Cornelis Floris i Antwerpen, et lidt forenklet sidestykke til hans gravmæle over Herluf Trolle og Birgitte Gøje i Herlufsholm Kirke. På gravmonumentet er to skrifttavler. I vest læses: ”Semen Mvlieris conteret Capvt Serpentis. Gen. Iii(,15)”, oversat: ”Kvindens sæd skal knuse slangens hoved”. I øst læses: ”Sive vivimus, sive morimvr, Domini svmvs. Rom. Xiii (14,8)”, oversat: ”Hvad enten vi lever eller død, hører vi Herren til”. På toppen er to smukke figurer af Niels Lange og Abel Skielsdatter.
Monumentet havde oprindelig en upraktisk placering i koret foran alteret, og præsten ønskede at få monumentet flyttet. Et ønske som kirkeejeren stiftsprovst Conrad Daniel Koefoed desværre efterkom, da monumentet derved fik en særdeles hårdhændet behandling. Monumentet blev nedtaget og delvist ødelagt og så henlagt i en gravkrypt. Det medførte protester, der til sidst nåede kongehuset. Billederne blev nu indmuret i korets nordvæg og generede således ikke længere gudstjenestens gang.
Monumentet blev genskabt i 1951 bag alteret under C. J. Baumbach og Vitus Nielsen.
Epitafium
Hunderup Kirke rummer et epitafium fra omkring 1786, der er sat over oberstløjtnant Christopher Friederich v. Gersdorff og hustru Margrethe Rosenørn, der begge er begravet i kirken. Epitafiet er udført i grå, hvid og rødflammet marmor. Det er placeret i en vægniche midt på korets nordvæg.
Fløjdør
Tårnrummet rummede oprindelig en åben begravelse, Gersdorffs Kapel, der var indrettet omkring 1724. Det rummede generalløjtnant Frederik Gersdorff til Kærgård og hans hustruer Ide Sophie Juel og Edel Margrethe Krag. Begravelsen blev nedlagt i 1944. Tilbage står nu begravelsens fløjdør fra omkring 1724, der udfylder hele tårnbuen. Den er i rigt udskåret egetræ med Frederik Gersdorffs og Edel Margrethes kronede spejlmonogrammer. Døren er måske skåret af sønderjyden Christian Jürgen Hansen Skov, der boede i Horsens.
Tillukkede gravkrypter
Hunderup Kirke rummer to tildækkede gravkrypter. Den ene blev indrettet i 1565 for Niels Lange og Abel Skeel midt under kirkens oprindelige kor. Gravrummet blev ved et tilfælde åbnet i 1749 og ryddet til fordel for en begravelse af C. F. Gersdorff. Kistepladerne fra Niels Langes og Abel Skeels kister befinder sig på korvæggen, hans på sydvæggen, hendes på nordvæggen.
Den anden gravkrypt er indrettet omkring 1685 under korets østende af Frederik Krag til Kærgård. Her er nedsat Frederik Krags første hustru Hedvig Eleonora Juel, en tysk adelsmand, der var forlovet med hans moster, og Anna Margrethe Gersdorff. Kisterne blev i 1862 nedsat på kirkegården og krypten opfyldt.
Kirkeliv
Hunderup Kirke har ud over gudstjeneste om søndagen og konfirmander minikonfirmander samt babysalmesang. Der er studiekreds og kirkekor for menigheden, samt højskole rejser til forskellige rejsemål. Der er koncerter og samlesangsaftener.
Præstetavle
Peder Jensen 1593
Peder Pedersen 1593-1597
Eskild Jørgensen 1598-1653
Jens Pedersen Vorgoed 1654-1660
Povel Christensen 1660-1663
Hans Pedersen Bartsker 1663-1672
Christian Olesen Lønne 1672-1675
Hans Mortensen Friis 1675-1708
Christian Borkman 1709-1743
Lauritz Gram 1743-1744
Knud Lang 1744-1781
Niels Lang 1787-1821
Hans Hjerrild 1821-1827
Martin Thomsen Neblerød 1827-1835
Johannes Villadsen Angel 1835-1852
Hans Nicolai Tranberg Friis 1852-1873
Hans Jørgen Jacob Sørensen 1874-1891
Nis Jokumsen Høyer 1891-1911
Kristen Pedersen 1913-1930
Sverre Fraasdal Møller 1930-1932
Ingvard Andreas Nielsen 1932-1973
Jens Jensen Munk-Christensen 1973-1984
Jens Daniel Bitsch Larsen 1984-1985
Arendse Elisabeth Dyssel 1985-
Præstebiografier
Knud Lang (1744-1781): Knud Lang var en vigtig person i sognet som rationalistisk præst. Han var aktiv med landbrugsreformer, da gården Kærgaard var en af de første, der gennemførte jordreformerne, solgte fæstegårdene til selveje og afskaffede hoveriet.
Kirkegård
Kirkegården til Hunderup Kirke har bevaret sine gamle skel i syd, øst og vest, medens den er udvidet over flere omgange mod nord. Kirkegården rummer et ligkapel i rød tegl i det nordøstre hjørne med toilet og et materialehus i træ i nordvesthjørnet.
Kilder: Danmarks Kirker, Ribe Amt, udgivet af Nationalmuseet. Ribe Amt ved Ebbe Nyborg, Niels Jørgen Poulsen og Mogens Vedsø under medvirken af Sissel F. Plathe. V bind. Ikast 2003, side 3165 ff.Louw 29.04.2008.