Hulveje
Intro
I Feriebogen om Ry og Danmarks Søhøjland fra 1941 beskrives en vandretur gennem Ry. Hvis man dengang fulgte bogens anvisninger, ville man komme fra landsbyen Siim og ned ad Skærsbrovej til det sted, hvor du nu står.
Bogens forfatter Luplau Janssen skrev dengang:
"Vejen fører under Banen, men ca. 200 Meter før er vi ved det interessanteste paa hele vor Tur. Inde paa Markskraaningen til venstre for Vejen drager der sig i Lyngen og Græsset nogle vældige Furer, ligesom Sporene af en kæmpemæssig Plov. Efter alt at dømme staar vi her ved Resterne af den gamle Tingvej, ad hvilken Folk i Middelalderen og maaske lidt ind i den nyere Tid red eller kørte til Tinget i Gammel Rye. Hvordan man saa kom over Gudenaaen ved man ikke. Muligvis har der været et Vadested, maaske har der været en Art Færge, eller ogsaa er man drejet mod Syd og har lagt Vejen over Emborg. Dette er dog kun Gisninger".
Sådan skrev altså Luplau Janssen i 1941.
Nogen årtier senere kom vejsystemet igen i fokus. Skovfoged Tue Jensen fra Rye Nørskov interesserede sig for gamle stednavne, og han stødte på et spændende kort i godsets arkiv. Her stod, at snævringen ved Gudenåen ud for Holmens Camping i 1700-tallet blev kaldt Faldgårde. Tue Jensens studerede stedet meget omhyggeligt, for han mente, at der kunne være et anlæg - måske et middelalderligt fiskeri - på stedet.
Så han fik Mogens Schou Jørgensen fra Nationalmuseet til at undersøge snævringen ved Gudenåen, og minsanten! - under vandspejlet lå der rester af et bro- og dæmningsanlæg. I åen udgik fra begge bredder dæmninger, der i midten var afbrudt af et 17 meter bredt gennemløb. Dæmningerne bestod af store sten, der var støttet af et bolværk af træ i siderne. Dateringer af træværket viste, at dæmningerne var opført omkring år 1000 - altså i vikingetiden.
I 1941 vidste Luplau Janssen ikke det, vi ved i dag, nemlig at hulvejene, som du står ved nu, er rester af et meget gammelt vejanlæg, som krydsede Gudenåen. Rækker af gravhøje på begge sider af Gudenåen tyder på, at man krydsede åen her, allerede før Faldgårde-anlægget blev opført -måske var der her et vigtigt vadested helt tilbage i stenalderen og bronzealderen.
Hulvejene langs Skærsbrovej er nu fredet, og Skanderborg Kommune har ansvaret for, at de fremover fortsat kan opleves som de "vældige Furer", Luplau Janssen omtalte.
Det er tanken, at egetræerne i området skal vokse op og danne et løvtag, som kan give skygge og forhindre, at hulvejene gror til.