Hulvej
Hulvej i en naturlig slugt
Intro
Inden landskabet blev drænet i slutningen af 1800-tallet var store dele af Danmark præget af ufremkommelige, sumpede områder. Hvis man skulle gennem Jylland var det derfor bedst, at gå langs den jyske højderyg, dvs. langs vandskellet.
''Hærvej''
I tusindvis af år har man derfor vandret og kørt her, og efterhånden blev der dannet en masse kørespor og stier, som er dem, vi kender som Hærvejen. Hærvejen har altså ikke været en egentlig vej, som vi forstår det i dag – det har mere været et vejforløb, hvor der blev lavet nye spor, hvis de gamle af en eller anden grund var ufremkommelige. Hærvejen har derfor også nogle gange gået vest om Bølling Sø og andre gange øst om.
Der ligger rigtig mange gravhøje langs Hærvejen, og de er nok i tusindvis af år blevet brugt som vejvisere. Hulvejen hér fører op på bakken med flere gravhøje, så måske er vejen blevet brugt helt tilbage i bronzealderen for omkring 3500 år siden.
Hulvejen ligger i en naturlig slugt, formentligt fordi det var via den, at det var nemmest at komme ned i dalen. Hvert år blev vejen slidt mere og mere ned når mennesker, stude eller måske endda hele hære vandrede afsted – og når kraftige regnskyl skyllede materiale væk. På den måde har hulvejen fået den udformning, den har i dag.
''Klosterlundvognen''
På Hærvejen har der gennem årene kørt tusindvis af vogne. Ved Bølling Sø i nærheden af Klosterlund er Danmarks ældste vognstang fundet. Den er 4000 år gammel! Vognstangen er lidt mere end 3 m lang og deler sig i to i den ene ende. På hver tveje har der siddet et stort massivt skivehjul. Selvom vognen måske ikke har kørt lige præcis på denne hulvej, har der altså allerede kørt vogne her i området tilbage i slutningen af bondestenalderen eller starten af bronzealderen.
''Publiceret''