Hr. Oves Gyde

Et kig ned ad Hr. Oves Gyde, set fra Nytorv.

Hr. Oves Gyde, set fra Store Nygade 11, mod Nytorv.
Intro
Endnu en forsvundet gyde er Hr. Oves Gyde, som lå i Store Nygadekvarteret og forbandt Algade og Nytorv.
Aalborgs historie bind 5 side 57, 250, 313
s. 290 i Aalborgs historie bind 3
Aalborgs historie bind 2 side 32
Aalborgs historie bind 1, side 206
Aalborgbogen 1970
Gaden er kendt tilbage til 1557, hvor den blev anlagt efter opgivelsen af en gammel befæstningslinje. Den sydlige del af gaden kan endda være middelalderlig. Området var bebygget i størstedelen af middelalderen og et gadeforløb mellem Nygade og befæstningen forekommer oplagt.
Navneskift og ukendt “Hr. Ove” Hvem gaden egentlig er opkaldt efter, vides ikke. En teori pegede på lensmand Ove Lunge, men da gyden allerede hed Hr. Oves Gyde før hans tid, holder den forklaring ikke.
I 1700-tallet blev den kaldt Hr. Ogens Gyde, og først i 1780’erne optræder navnet Hr. Oves Gyde på Pontoppidans kort. Før 1600 skiftede gader ofte navn efter beboerne og derfor har gyden sandsynligvis haft flere navne gennem tiden.
Liv i gyden
I 1779 lå der indkvarteringshuse i bl.a. Tiendladen, Hjelmerstad, Doktorens Gyde og Hr. Oves Gyde. I 1878 kostede en lille lejlighed i gyden 6 kr. om måneden. I 1870’erne-1880’erne lå huslejen på 6-8 kr. Omkring 1889-91 fandtes der 33 snedkermestre i byen, mange af dem i de små gyder som Hr. Oves Gyde, Hukken og Langesgade.
Pølsegyden
En del af gyden blev i 1800-tallet kaldt Pølsegyden. Normalt er pølsegyder blindgyder. Men ikke Hr. Oves Gyde, hvor delen Pøsegyden faktisk forbandt Store Nygade og Algade.
Gadespejle.
Ligesom hele kvarteret var Hr. Oves Gyde kendt for sine mange gadespejle. Disse var nødvendige for at få bare lidt udsyn i de smalle passager. I Hr. Oves Gyde kunne spejlene endda hægtes af, så skraldemænd kunne komme igennem.
Sanering og nedrivning
Allerede omkring 1940'erne stod det klart, at Store Nygadekvarteret skulle saneres. Men hvordan og hvorledes tog noget tid at beslutte. I midten af 1950'erne blev planerne konkretiseret og i 1960 var en saneringsplan vedtaget for Store Nygadekvarteret. Omkring 30 huse med mere end 100 lejligheder blev nedrevet mellem Nytorv og Algade. Herefter var der plads til stormagasinet Salling.
''Publiceret''