Hover ådal
Intro
Hover å flyder roligt afsted i smukke slyngninger gennem den brede, åbne ådal på sin vej vestpå til Stadil Fjord. Langs åens bredder er der mangfoldige spor efter menneskers færden gennem tusinder af år.
Author name, year:
Helle Henningsen, 2005
''Hover å ''
Vestjylland gennemskæres af mange små og store vandløb. Under isens afsmeltning efter sidste istid har flere af disse vandløb været rivende floder, hvad de brede ådale tydeligt viser. I dag er de fleste blot små bække og åer, der fredsommeligt flyder af sted omgivet af grønne enge.
Et af dem er Hover å, der slynger sig gennem en smuk ådal på sin vej ud mod Stadil Fjord. Åens slyngninger er flere steder så kraftige, at de næsten slår krølle på sig selv. Det kan man bl.a. se syd for Hover kirke.
''Oldtiden ved Hover å''
Ikke blot i dag, men også i oldtiden har det været attraktivt at slå sig ned ved Hover å, og ådalen rummer mange kulturminder. Der kendes flere stenalderbopladser langs åen, og et af de fineste lerkar fra bondestenalderen, Tovstrupkarret, er fundet nær den række af omkring 150 gravhøje, der fra Hoverdal Plantage forløber sydpå til Dejbjerg Plantage. Hvor højrækken krydser åen er der flere dybt nedskårne hulveje i den nordlige skrænt. Her har mennesker passeret vandløbet i årtusinder og gravhøjene har flankeret oldtidsvejen.
I et lille, fredet hedeområde et par kilometer vest for Hover Kirke, ligger en gruppe gravhøje fra de perioder i stenalderen, der kaldes enkeltgravskulturen og dolktid. Af de oprindeligt 12 høje, er otte bevaret. De er i dag fredede.
I 1946 foretog Nationalmuseet udgravninger i flere af højene, og en stenkiste fra en af dem, er nu anbragt på plænen foran Ringkøbing Museum.
''Mergelgrave''
På den anden side af åen, syd for Hover kirke, kan man se nogle store, vandfyldte grave på den modsatte side af ådalen. Det er spor efter en livlig aktivitet, der udfoldede sig her i de første årtier af 1900-tallet, hvor Hovergårde Mergelleje drev en industriel udnyttelse af de naturlige mergelforekomster i undergrunden. Det var en stor arbejdsplads, og husene ved kirken blev opført som boliger for arbejderne. Den opgravede mergel blev ført bort på tipvogne.
Mergel er en kalkholdig, leret aflejring i undergrunden. Tidligere blev mergel i vid udstrækning anvendt til jordforbedring af kalkfattig agerjord, bl.a. de magre vestjyske jorder. Det var oftest istidens moræneler og smeltevandsler, der lokalt blev opgravet til formålet, og sporene efter denne aktivitet kan mange steder ses som mergelgrave i agerlandet.
''Fugl og fisk ved Hover å ''
Der er et rigt fugleliv ved Hover å, og især i stille, lune forsommeraftner er der gode muligheder for at se og høre mange forskelle fuglearter.
Hover å giver rige muligheder for lystfiskere. En væsentlig del af fiskerettighederne i Hover Å hører under Ringkøbing og Omegns Sportsfiskerforening, og der kræves fiskekort.
Der Hover Å fließt in schönen Windungen durch das breite Autal auf seinem Weg nach Westen zum Stadil Fjord.An seinen Ufern sind viele Spuren gefunden worden, die über Jahrtausende langes menschliches Leben und Treiben in diesem Gebiet erzählen, u.a. auch viele Hügelgräber. Wo die vorgeschichtliche Straße westlich von Hover Kirche das Autal kreuzt, haben sich uralte Hohlwege in die Abhänge eingeschnitten.
Sources:
Kaae, A.: Hover. Sognet ved åen. Hing Herred, Ringkjøbing Amt. 1967.
Hover Å river winds its way beautifully through the broad valley as it flows west to Stadil Fjord.Along the banks of the river, a great many traces of human activity over the centuries have been found, including numerous burial mounds. Where the Oldtidsvejen highway crosses the river valley west of Hover Church, the slopes are marked by ancient wheel tracks.
Sources:
Kaae, A.: Hover. Sognet ved åen. Hing Herred, Ringkjøbing Amt. 1967.
''Publiceret''