Hovedpostkontoret Tietgensgade
Tietgensgade frimærke 1912. Gerhard Heilmann graverede frimærket med postens nye hovedsæde.
Brevsortering i bureauvogn. Der skete ikke mange ændringer i de ca. 150 år hvor posten mellem landsdelene sorteredes i togene
Intro
Bernstorffsgade/Tietgensgade markerer grænsen mellem borgerskabets København og arbejdernes Vesterbro. Her opførtes i løbet af få år tre monumentale bygninger: Vestre Elektricitetsværk, Hovedbanegården og Centralpostbygningen...
Bernstorffsgade/Tietgensgade markerer grænsen mellem borgerskabets København og arbejdernes Vesterbro. Her opførtes i løbet af få år tre monumentale bygninger: Vestre Elektricitetsværk, Hovedbanegården og Centralpostbygningen. Arkitekt Heinrich Wenck tog sig af de to sidste i forlængelse af hinanden, for toget var blevet postens foretrukne transportmiddel, og posten Statsbanernes største kunde. Centralpostbygningen rummede både postens hovedadministration og det største postkontor i landet. Stilen er fransk 1600-tals barok, og det imposante palæ gemmer lige så mange etager under gadeniveau som over. Posten satte med stolthed sit nye domicil på landets første egentlige motivfrimærke i indvielsesåret 1912.
''Nattens post''
Hver nat var der hektisk aktivitet i kældrene under Centralpostbygningen, for på jernbanesporene holdt ”bureauvognene”, der skulle pakkes med post til hele landet. I blidt gyngende togvogne uden adgang for almindelige passagerer sorterede nattens postsjak breve og pakker, så hvert postbud i landet kunne bringe posten ud om morgnen. Jernbaneposttjenestens bemandede bureauvogne kunne opfylde ambitionen: Post tager kun en dag. Men landet skrumpede. Bedre veje, hurtigere tog, færger og broer skar ned på de nattetimer, der skulle bruges til sortering i vognene. Storebæltsforbindelsen tog livet af den sidste bureauvogn i 1997, og DSB måtte vinke farvel til sin største kunde. I dag klarer postens egen bilpark distributionen – og post kan godt tage mere end en dag.