Hovedgården i Gunderslevlille.
Gunderslevlille - omtrent her lå hovedgården.
Intro
I Gunderslevlille lå der i middelalderen en hovedgård. Den nedbrudte og forsvundne gård er blevet arkæologisk undersøgt.
I yngre middelalder skete der mange udflytninger af hovedgårde fra landsbyerne, bl.a. på grund af den byldepest, der ramte hele Vesteuropa, og dermed også Danmark i midten af 1300-tallet.
I området omkring landsbyerne Gunderslevlille, Reinstrup og den senere nedlagte landsby Tokkerup, altså omkring sydbredden af Tystrup-Bavelse søerne, prøvede mange af datidens kendte slægter at etablere hovedgårde. Det kan man læse om i Diplomatarium Danicum, hvori mange handler med jord bliver beskrevet.
Det var særlig Anders Jacobsen Lunge (1363-ca. 1429) der her var aktiv, som erhverver af jord i Gunderslevlille området. Han var ikke ukendt i historien, da han tilhørte en af rigets fornemmeste og ældste adelsslægter. Han var også medlem af Rigsrådet og hertil rigshovmester for dronning Margrethe I (1387-1412), og havde mange store godser i forlening.
Han byggede en hovedgård i Gunderslevlille, hvor han opholdt sig nogle år, men ved hans død overgik hans jorder til Aksel Lavesen Brok til Gunderslevholm. Det viser, at Gunderslevholm begynder at samle sit jordtilliggende, og den da erhvervede jord tilhører stadig det samme godskompleks.
Den lille hovedgård i Gunderslevlille blev i 1469 testamenteret til Skt. Clara klosteret i Roskilde af Elitze Jensdatter, enke efter Jep Lunge af Næsby.
De mere fysiske beviser på, at der har ligget en hovedgård i Gunderslevlille, mangler dog tildels stadig.
Det må derfor kunne forventes, at der udover dokumenter og skøder også forekommer mere håndgribelig fysiske efterladenskaber fra de aktiviteter, der foregik for omkring 600 år siden.
Flere undersøgelser er foretaget, den seneste i 1962, men det egentlige bevis på tilstedeværelsen af en hovedgård i Gunderslevlille må siges stadig at mangle.
1962 undersøgelsen blev foretaget på et forholdsvis lille område og beskrivelsen/rapporten viser, at undersøgelsen desværre ikke blev ført ned til de ældste kulturlag.
Der er dog fundet teglstumper og ligeledes opsamlet et betydeligt antal skår på arealet, hvor de fleste kunne dateres til 1600-tallet, dog kunne en del dateres til de tidligere århundreder, nemlig 1300-, 1400- og 1500-tallet, hertil blev også fundet en 18 cm lang nøgle, der er dateret til at være fra middelalderen. Ved hjælp af spader og jordspyd blev undergrunden i ca. 25 cm dybde undersøgt, og man kunne da konkludere, at der på stedet ikke syntes at være tale om fundamenter, men snarere en brolægning. Ved flere af prøvegravningerne, udenfor ovennævnte brolægning, viste det sig, at der i samme dybde som brolægningen var et lag, der var rigt på teglbrokker, munketegl og trækul. Der blev konkluderet, at disse efterladenskaber måtte være fra en bondegård fra 1700-tallet.
Det må antages, at den fundne gård fra 1700-tallet tilsyneladende er bygget ovenpå en ældre bebyggelse, som kunne være Anders Jacobsen Lunges forsvundne hovedgård.