Hou Havn
Hov Havn. Omkring år 1900
Fiskere. hov Havn. 1950érne
Fiskere. hov Havn. 1929-30
Hov havn. 1960érne.
Hov Havn. rutebåden Agda. 1900 - 1920
Ankeret. Hov Havn. Efter 1981
Fyret. Hov Havn. 1920érne.
Emil von Holstein - rathlou. Begyndelsen af 1900 - tallet.
Sommervillaen/pensionatet. 1905
Hov Havn. 1930érne.
Hov Havn. 1938
Tjære garn. Hov Havn. 1935
Intro
Den første rigtige havn i Hov blev anlagt af godsejeren, Emil von Holstein - Rathlou i 1881. Før havnen benyttede man sig af den lille naturlige vig, som var hvor havnen er nu.
Før midten af 1800-tallet eksisterede Hou ikke som en by, men den lille naturlige vig ved Hou fungerede som fiskerleje og ladeplads for skudehandlen mellem de større byer og deres opland.
For nemt at kunne få transporteret kornet videre fra Hou-området, blev der i 1853 bygget et kornpakhus ud for vigen yderst på næsset. Her kunne skibene ligge sikkert i læ, når kornet skulle lastes.
Pakhuset blev opført af godsejeren på herregården Rathlousdal ved Odder. Han ejede også godset Gersdorffslund og al jorden omkring Hou. Pakhuset blev brugt i mange år, men brændte i 1925.
I 1846 ansatte godsejeren en fisker, Rasmus Andersen Færgemann, der med sin familie flyttede fra Nibe til Hou. Fiskerfamilien skulle sørge for, at der altid var friskfangede fisk på godsejerens bord.
Der var på det tidspunkt en rig fiskebestand omkring Hou, fiskeriet gik strålende, og flere fiskerfamilier bosatte sig på stedet – det var starten på fiskerlejet og senere byen Hou.
I 1881 blev den første rigtige havn anlagt af Emil von Holsten-Rathlou. Havnen skulle gøre det nemmere for skuderne at laste og losse, gøre det lettere og mere sikkert for fiskerne, og så skulle havnen også give ly til godsejerens lystyacht Echo.
Inden havnen blev bygget, trak man skibene på land på stranden eller sejlede ud til skuderne i fladbundede pramme.
En rigtig havn var med til at trække mere skudehandel til Hou-området, og havnen fik stor betydning. Betydningen blev endnu større, da man i 1884 også fik en jernbane til Hou.
Det var skelsættende for byens udvikling – nu havde man en rigtig havn med jernbaneforbindelse og spor på kajen. Det betød en opblomstring af byen – og på bekostning af de lidt mindre byer, der også havde haft ladepladser langs kysten.
Ankeret
På havnepladsen ligger et stort og tungt anker. Det stammer fra godsejeren, hofjægermester Emil von Holstein-Rathlou, på Rathlousdal og Gersdorffslund. Han var i slutningen af 1800-tallet en driftig mand og igangsætter af mange ting på Odderegnen. I Hou-området spillede han en afgørende rolle for stedets udvikling.
Ankeret har tilhørt Holstein-Rathlous lystyacht Echo. Han var meget glad for sejlads og drog på flere lange togter med sine både.
Sommerpensionatet
Samtidig med, at den første havn blev bygget i 1881, opførte godsejeren en sommervilla til sin egen familie. Senere indrettede hans søster, Philippa Wahl, huset til sommerpension. Pensionatet var for de bedre bemidlede, der nu kunne tage et sommerophold ved vandet og nyde den friske strandluft.
Pensionatet var et godt eksempel på den begyndende rekreative brug af kysten.
Købmand Rasmussen købte huset i 1906 og indrettede en købmandsgård. Købmandsforretningen blev drevet indtil midten af 1970’erne, hvor huset blev nedrevet, da man skulle bygge den nye amtsvej til Odder. Vejen erstattede jernbanen, der blev nedlagt i 1977.
Hou Skibs- og bådebyggeri
På havnen ligger nogle røde træbygninger, der rummer Hou Skibs- og Bådebyggeri.
Bådebyggeriet blev grundlagt omkring 1910, og den nuværende bygning er fra 1931 - har var der plads til, at alle både kunne bygges indendørs. Det var fortrinsvis fiskebåde, der blev bygget, bl.a. adskillige ålekvaser, der handlede med levende ål; men enkelte lystbåde blev det også til. I 1964 blev værftet udvidet med endnu en hal.
I 1970’erne og 1980’erne var skibs- og bådebyggeriet i perioder en af de større arbejdspladser i Hou med 10-12 ansatte. I hele værftets levetid er der blevet bygget 189 fartøjer.
1994 blev bådebyggeriet solgt til Egmonthøjskolen, og nu bruges det som en del af Hou Søsportscenter til værkstedsundervisning og reparation af både.
Fiskeriet nød godt af havnen i Hou, og omkring år 1900 var der ca. 70 erhvervsfiskere i byen ud af en samlet befolkning på 250. Havnen fik opsat et fyr i 1900 og blev uddybet i 1903. Da det var gennemført, overlod godsejer Emil von Holstein-Rathlou havnen til beboerne.
Indtil fiskene forsvandt på grund af sygdom i tangplanterne i begyndelsen af 1930’erne, nåede antallet af erhvervsfiskere i Hou op på omkring 170. Herefter faldt antallet af fiskere, da deres både ikke var store nok til at sejle længere væk på havfiskeri.
Fiskeriet og havnen gav grobund for etablering af flere virksomheder, bl.a. en fiskeindustri, en fiskeeksport, et bådebyggeri, en maskinfabrik samt et savværk og en møbelfabrik.
På den østlige side af havnen ligger et stort hvidt hus. Det var oprindelig en fiskeeksport, startet af Carl Peter Færgemann omkring år 1900. Han opkøbte fisk fra de mange kuttere, der fiskede fra Hou.
Fiskeexporten havde stor fordel af jernbanen, da der blev eksporteret store mængder fisk til både ind- og udland, bl.a. Tyskland og Italien. Jernbaneskinnerne gik lige til døren, så det var nemt at bære fiskekasserne ud i banevognene. Fisken var pakket i kasser med is; og isen blev opbevaret i store tangkuler vest for havnen ved Strandgade.
Virksomheden eksporterede i perioder store mængder af filet’er, og når der var rigtig travlt på virksomheden, kunne der være ansat 10-12 damer til opskæring af fisken – udover det faste mandskab.
Foruden fiskeexporten var der også en fiskehandel og et røgeri på havnen.