Hotel Vamdrup, Torvet 1, 6580 Vamdrup
Dagvognen holder foran Gjæstgivergården i Vamdrup
Intro
Hotel Vamdrup hed oprindeligt Gjæstgivergaarden. Den byggedes samtidig med det store jernbaneanlæg og havde oprindeligt kun en stueetage. Kort efter år 1900 blev tilføjet en 1. sal og bygningen fik et udseende meget lig i dag.
Det oprindelige navn var Vamdrup Gjæstgivergård. Det modtog mange overnattende jernbanepassagerer. Det havde en konkurrent i Boysens Hotel oppe i Østergade, specielt m.h.t. foreningsarrangementer.
I 1906 har hotellet fået tilføjet en etage, og det kaldes nu Centralhotellet.
I 1918 overtager en kreds omkring Indre Mission hotellet og omdanner det til afholdshotel. Navnet er nu: Vamdrup Missionshotel.