Hostrup kirke
Hostrup kirke. Fotograf: Henrik J. Møller
Æ Kirkkro ved Hostrup kirke. Fotograf: Henrik J. Møller
Hostrup præstegård. Foto: Henrik J. Møller
Intro
Hostrup kirke ligger centralt i landsbyen Hostrup. Tæt ved kirken ligger Kirkekroen, som nu er menighedshus, og ved Hvilåen syd for Hostrup ligger landsbyens meget gamle præstegård.
Hostrup kirke ligger centralt i landsbyen Hostrup. Rundt om kirken går landsbyens gennemgående vej mellem den nærliggende nabolandsby Jejsing i syd til det gamle adelsgods Solvig i nord. Tæt ved kirken ligger Kirkekroen, som nu er menighedshus og ved Hvilåen syd for Hostrup ligger landsbyens meget gamle præstegård. Årsagen til at Jejsing nu er større end Hostrup, er jernbanens anlæggelse forbi Jejsing i 1867.
Kirken blev i 1477 viet til Jomfru Maria, Skt. Laurentius, Maria Magdalena og Skt. Andreas. Det vidner relikvier fra et helgengemme i kirkens gamle alterbord om. I kirken er der også bevaret en middelalderlig figur af Skt. Dionysius.
Kirken har været udsat for brande i to omgange. I 1650 nedbrændte tårnet og i 1860 brændte kirkeskibet delvist. Kirken blev efterfølgende istandsat efter 1650 og af L.A. Winstrup i 1862-63. Senere skete der restaureringer ved Axel Hansen i 1927 og ved Ebbe Clemmensen i 1956-57. I 1913 blev endelig kirkens altersølv ødelagt ved en brand i degneboligen. Det gamle altersølv blev senere erstattet af et nye sæt, som var en kopi af det gamle.
Kirkens bygninger
Kirken er opført i romansk tid, o.1200. Murværket består overalt af teglsten. På apsis og kor er der rundbuefriser. På skibet finder man spring i murenes profileringer, hvilket må betyde, at byggeriet har været standset i en periode, og at skibet er lidt yngre end kor og apsis. Kirkens oprindelige vinduer mod nord har været tilmurede, men blev åbnet igen i 1927. Vinduerne mod syd er blevet forstørret i nyere tid.
Kirkens tårn er fra gotisk tid, o.1500. Tårnet har oprindeligt haft et højt spir, men har efter en brand i 1650 fået sit nuværende meget lave tag. Ved branden blev også tårnrummets hvælvinger ødelagt og blev først genopført så sent som i 1957. Tårnet har kun en klokke. Den er fra 1790 og støbt af I.G.W. Landre i Rendsburg. Den bærer de tyske indskrifterm der oversat lyder: "Soli Deo Gloria. Gennem ild er jeg brændt. I.G.W. Landre har støbt i mig Lübeck Anno 1790.” - ”Jeg kalder på de levende til bøn og de døde til ro.” - ”Herre E.A. von Bertouch. Herre F.W. Eichel Pastor”. Kirken havde oprindeligt to klokker, men de blev ødelagt efter branden i 1650. I kirkebogen omtales i 1779 en transport af en klokke til og fra Rendsborg, hvor de ødelagte klokker sikkert er blevet omstøbt.
Våbenhuset er opført engang i 1500-tallet. Her gik mændene ind i kirken, mens kvinderne gik ind i ad en nordlig dør, der nu er tilmuret. Helt op til 1960erne sad kvinder og mænd endnu hver for sig i kirken. Ved branden i 1650 blev våbenhusets tag ødelagt, men genopført.
Litteratur:
Danmarks Kirker XXI, Tønder amt, 1957, side 1553-1567:
J. P. Trap Danmark 5. udg. Tønder Amt, Bd. X,2, side 712
J. Hansen: Af Hostrup Kirkes Historie.
J. Hansen. Hostrup Kirke.. Hist., Sønderjysk Månedsskrift 1937-38, side 4-11.
Danske Sagn III, 1895, p. 190, nr. 962.
Forfatter: Henrik J. Møller
Indvendigt i kirken er vægge og rundbuer forsynet med friser. Overalt i skib og kor er det oprindelige bjælkeloft bevaret, mens apsidens loft har pudsede hvælvinger i træ fra 1862.
Mellem skib og kor er der en høj smal korbue fra nyere tid. Den oprindelige korbue har være bredere og haft nicher til sidealtre og her har alterets korbuekrucifiks også hængt indtil 1957.
I 1860 brændte meget af kirkens inventar. Det gik især udover altertavlen og prædikestolen. Ved oprydningen blev en del uvurderligt inventar hårdhændet smidt væk og bortsolgt. I 1862 blev kirken efterfølgende istandsat.
Alterbordet i egetræ er fra 1957. Det afløste et ændre alterbord fra romansk tid, o.1200. Ved en istandsættelse af alterborder i 1862 blev der fundet et helgengemme med en relikvieæske af bly og med indskrift til minde om kirkens vielse til Jomfru Maria, Skt. Laurentius, Maria Magdalena og Skt. Andreas i 1477.
Den gamle altertavle brændte delvist ved branden i 1860 og selvom den kunne være reddet, blev den alligevel foræret væk. Kun en figur af Skt. Dionysius blev reddet og den hænger nu på væggen i skibet. Den gamle altertavle blev afløst af et kedeligt oliemaleri af Christian Andreas Schleisner med et motiv af Jesus velsignelse. Oliemaleriet blev flankeret af to marmorerede sidestolper på alterbordet. I 1957 blev oliemaleriet fjernet fra alteret og hængt op i skibet. Det blev i stedet for afløst af kirkens gamle gotiske korbuekrucifiks fra o.1525.
Altersølvet er en kopi af kirkens gamle sæt fra 1592, der gik til grunde i en anden brand i degneboligen i 1913. Der er en alterkalk, en sygekalk og to par alterlysestager. Det oprindelige altersølv blev doneret til Hostrup kirke af adelsfruen Dorothea Rantzau på Solvig Gods nord for Hostrup.
Ved restaureringen i 1956-57 blev der fundet en murstensgrav under korets gulv. Her fandt man også 32 middelalderlige mønter fra Valdemars-tiden, dvs. årene 1202-41. Mellem 1752 og 1862 var der også murede grave under gulvet i skibet for herskabsfamilierne på de store adelsgodser i området, Store Tønde og Solvig.
Døbefonten er fra senromansk tid, o.1250. På siderne ser man hoveder og ulvelignende væsener. Dåbsfadet i messing og dåbskanden er fra 1945 og tegnet af kunstneren Karen Clemmensen.
Prædikestolen i renæssancestil fra 1611 udbrændte ved branden i 1860. Den nuværende prædikestol er tegnet af arkitekt L.A. Winstrup i 1863, og er udformet nyrenæssancestil. Lydhimlen over prædikestolen er i nygotisk stil og fra sidst i 1800-tallet.
Kirkens stoleværk er fra den seneste restaurering i 1956-57.
I kirken findes to pulpiturer. Pulpiturerne på skibets nordlige og vestlige vægge er opsat i 1725 og har dele fra ældre pulpiturer fra hhv. 1686 og muligvis 1647-48. I 1862-63 fjernedes et pulpitur fra korets nordlige væg. Pulpituret i skibets vestlige ende er fra 1844 og bærer kirkens orgel fra 1948, fremstillet af Frobenius & Co. Orgelfacaden fra 1635 kommer fra Ribe domkirke og blev opsat i kirken i 1844 sammen med et tidligere orgel.
I kirken hænger to lysekroner i massivt sølv. Den ene fra o.1600 og skænket ti kirken i 1713, og den anden lysekrone er indkøbt i 1948.
På korets nordlige væg hænger en præstetavlerække, der menes at være fra 1827. Dertil kommer en ældre præsterækketavle fra 1700-tallet. Desuden findes der fire malerier af sognepræster i kirken.
I en blændingen, hvor den nordlige dør er gået ind til skibet, findes der en tavle med sognets faldne under Første Verdenskrig 1914-18.
Forfatter: Henrik J. Møller
Kirkegården er omkranset af et højt stendige. Hovedindgangen er fra syd, og her er der opstillet stenpiller og en jernlåge i slutningen af 1800-tallet. Der er desuden også en indgang fra nord.
Hostrup Præstegård, der ligger ved Hvirlåen, blev opført i 1734. Den afløste en tidligere præstegård, som nedbrændte samme år. Præstegården var oprindeligt firlænget, men i 1911 blev den nordlige og østlige længe nedrevet. Stuehuset blev gennemgribende fornyet o. 1800. Det blev da forhøjet og fik en gennemgående frontispice med svungne gavle. Præstegården blev restaureret i 1956 ved arkitekt Chr. Skodborg.
Lige syd for kirken ligger ”Æ Kirkkro” som blev opført sidst i 1700-tallet. Den var i mange år landsbyens kro og mødested for sognerådet og menighedsrådet. ”Æ Kirkkro” blev overtaget af kirken i 1993 og fungerer nu efter en restaurering som menighedshus. Kroens kørelade er for længst nedrevet, men lå engang syd for kroen ud mod vejen.
Forfatter: Henrik J. Møller
Ifølge sagnet skal Hostrup kirke være bygget af en trold, der lovede at hjælpe bygmesteren, mod at trolden fik bygmesterens navn at vide. Kirken skal ifølge kilderne have været viet til Skt. Jakob.
Ifølge kirkebogen brændte i 1650 efter at et lyn var slået ned i det. Ved branden væltede tårnet ned over våbenhuset og ødelagde tage der. I årene efter blev tårnet genopført med dets nuværende meget lave tag. I tårnets vestgavl er der jernankre med årstallet 1756 og initialer for de personer, der stod bag tårnets genopførelse. Her finder man kong Frederik V’s spejlmonogram, initialerne VH FY, initialerne BP for provst Balthazar Petersen, og initialerne GE for sognepræst Georg Eichel, initialerne IR for superintendanten Johannes Reinboth og initialerne PC for sognepræst Poul Claudius. Alle disse personer må have haft tilknytning til tårnets istandsættelse efter branden i 1650. Ved branden blev også tårnrummets hvælvinger ødelagt og blev først genopført så sent som i 1957.
I 1860 brændte en del af kirkens gamle inventar. Det fortælles at branden opstod efter at kirketjeneren havde glemt at slukke alterlysene. Beboerne i området så nok en rød glød bag vinduerne, men ingen flammer. De mente derfor, at det måtte være et spøgelse der var på spil, og de turde ikke gå ind i kirken og slukke ilden. Ved oprydningen blev en del uvurderligt inventar hårdhændet smidt væk og bortsolgt. I 1862 blev kirken efterfølgende istandsat.
Forfatter: Henrik J. Møller