Hosebinderlaugets hus, Herning


Hosebinderlaugets hus. Hosebinderlaugets hus

Intro

I baghuset til Dalgasgade 45 ligger Hakkelsesskæreriet. Bygningen var oprindelig rejsestald. Men efterhånden som bilerne afløste hestene, blev bygningen lejet ud til unge mænd fra landet. De søgte i 1930'erne ind til byen for at prøve lykken i den spirende tekstilindustri...

I baghuset til Dalgasgade 45 ligger Hakkelsesskæreriet. Bygningen var oprindelig rejsestald. Men efterhånden som bilerne afløste hestene, blev bygningen lejet ud til unge mænd fra landet. De søgte i 1930'erne ind til byen for at prøve lykken i den spirende tekstilindustri. Her gjorde de deres første erfaringer med produktion af tekstiler. Tekstilindustriens iværksættere flyttede siden ud, og huset forfaldt. Det var blevet revet ned i 1984, hvis ikke tæppefabrikant Mads Eg Damgaard havde valgt at betale restaureringen af bygningen. Han startet selv sin karriere i Hakkelsesskæreriet og gjorde huset til hjemsted for Hosebinderlauget. ''Rugekasse for tekstilsucces'' Fra 1950'erne blev Midtjylland landets førende tekstilområde. Men grunden blev lagt i 1930'erne under beskedne kår. I kældre, på loftsrum og i garager knoklede unge mænd med at skabe deres egne tekstilvirksomheder. Pladsen var trang, midlerne små og maskinparken bestod som oftest af gamle, udtjente maskiner. Men Valutacentralens importrestriktioner skabte gunstige vilkår for produktionen. Og de unge mænds foretagsomhed og handelstalent stort. Det skabte fundamentet for, at tekstilindustrien kunne folde sig ud efter 2. Verdenskrig. Her blev midtjysk tekstilindustri en succes på det internationale marked, men de første skridt blev taget under beskedne forhold, blandt andet i et gammelt hakkelsesskæreri.