Horsens Vestbaner
HV 3 i Rask Mølle med fyrbøder Peter Mørk på maskinen og lokomotivfører Jørgensen foran lokomotivet.
Henschel & Sohn i Kassel's 1-C tenderlokomotiv, der blev valgt til Horsensbanerne. Her HV 3.
HV M 11. Horsens. Juni 1952.
En af stationstyperne på banestrækningen. Dette er type 1, der var den længste af bygningstyperne.
Intro
Her krydsede banen Gudenåen mellem Rask Mølle og Åle. Denne del af banen fungerede kun i årene mellem 1929 og 1962, og blev aldrig en stor succes.
Horsens Vestbaner, Rask Mølle - Ejstrupholm
Kun i årene 1929 til 1962 kørte der tog over Gudenåen mellem Rask Mølle og Åle. Denne gren af de private Horsens Vestbaner blev aldrig den store succes, da kun få passagerer benytttede den. Allerede i 1935 drøftede man i bestyrelsen at lukke dele af banen, men transport af mergel til forbedring af de magre midtjyske sandjorder og Anden Verdenskrigs transporter af brunkul fra Midtjylland til Horsens Havn holdt banen i live. Dog blev personbefordringen indstillet i 1958.
Link til film med damptog lige før nedlæggelsen af Horsens Vestbaner
I 1918 vedtog Rigsdagen for sidste gang omfattende udbygninger af det danske jernbanenet. Det betød bl.a. en ombygning af Horsens-Tørring Jernbanes 1 meter brede smalspor fra 1891 til normalspor. Desuden blev banen forlænget til statsbanestationen i Thyregod og der blev anlagt en sidebane fra Rask Mølle til statsbanestationen i Ejstrupholm.
Et omfattende beskæftigelsesprojekt
En stor del af jordarbejdet ved bygningen af jernbanen blev i midten af 1920'erne udført som beskæftigelsesarbejde for omegnens arbejdsløse. Banens officielle standsningssteder var: Aale Station, Hjortsvang Station, Klovborg Station, Krondal Holdeplads, Nr. Snede Station, Thorlund Holdeplads. Hertil kom en lang række små standsningssteder. Stationsbygningerne på strækningen blev tegnet af Kgl. Bygningsinspektør Viggo Norn i tidens fremherskende arkitekturretning Bedre Byggeskik.
Biler i stedet for tog
Fra banens start i 1929 benyttedes damplokomotiver og benzindrevne motorvogne. I 1950'erne overtog skinnebusser en stor del af passagertransporten. Det var som andre steder landevejstrafikken, der tog livet af Horsens Vestbaner. Nogle hævder, at var det ikke for arbejdsløsheden i begyndelsen og midten af 1920'erne, der pressede anlægsarbejdet i gang, var baneudbygningen næppe blevet gennemført. Flere andre projekter, som var vedtaget i 1918 blev nemlig bremset og aldrig gennemført.