Horsens
Horsens gade. Her ses bygninger i Horsens centrum
Intro
Horsens er en typisk østjysk købstad. Byen blev købstad i den tidlige middelalder og levede af godt landbrug i oplandet. Middelalderens gademønster præger stadig byens centrum. Købstaden blev mærket af nedgang i 1600-tallets kriser og fjendtlige besættelser...
Horsens er en typisk østjysk købstad. Byen blev købstad i den tidlige middelalder og levede af godt landbrug i oplandet. Middelalderens gademønster præger stadig byens centrum. Købstaden blev mærket af nedgang i 1600-tallets kriser og fjendtlige besættelser. I 1661 var der 100 øde gårde, huse og pladser i byen. Horsens rejste sig langsomt gennem 1700-tallet, hvor byen blev hjemsted for kendte guldsmede og store købmænd. Mest kendt er købmand Gerhard de Lichtenberg (1697-1764). I 1800-tallet blev byen tidligt centrum for industri i Jylland. Langt op i 1900-tallet var Horsens kendetegnet af travlt handelsliv, store fabrikker og statsfængslet.
''Russere holdt hof i Horsens''
I 35 år sad fire russiske prinser og prinsesser fanget. De var brikker i morens mislykkede magtspil om Ruslands trone. Ved frigivelsen i 1780 fik de tilbudt ophold af deres faster, Danmarks enkedronning Juliane Marie. Sammen med tidligere statsminister Ove Høegh-Guldberg fik enkedronningen de royale russere til Horsens. Høegh-Guldbergs hjemby lagde nu torv til en hidtil uset pragt. Russerne flyttede ind på byens centrale plads i to gårde, som var bygget sammen under navnet Palæet. En større flok tjenestefolk flyttede med. Det russiske hof gik sjældent ud blandt byens borgere, men holdt sig især til besøg af kongefamilien og egnens adelige. Ruslands statskasse betalte herligheden. I 1810 var de fire søskende døde, hoffet væk og palæet tomt. Alle fire er begravet i Klosterkirken i Horsens.