Horns Rev


Horns Rev Havmøllepark. Horns Rev Havmøllepark


Horns Rev Havmøllepark B. Horns Rev Havmøllepark

Intro

Horns Rev Havmøllepark er verdens største vindmøllepark på havet. Den består af 80 vindmøller af typen Vestas V80 med en samlet produktionskapacitet på 160 megawatt. Vindmøllerne producerer dermed elektricitet, der kan dække strømforbruget i 150.000 danske husstande...

Horns Rev Havmøllepark er verdens største vindmøllepark på havet. Den består af 80 vindmøller af typen Vestas V80 med en samlet produktionskapacitet på 160 megawatt. Vindmøllerne producerer dermed elektricitet, der kan dække strømforbruget i 150.000 danske husstande. Horns Rev Havmøllepark ligger i Nordsøen 14-20 kilometer ud for Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk. Havmølleparken dækker 20 kvadratkilometer. Horns Rev Havmøllepark blev opført i 2002 af Elsam Kraft med en anlægspris på 2 milliarder kroner. I dag ejer Vattenfall 60 procent af havmølleparken, mens DONG Energy ejer 40 procent. ''Djævlens Horn'' Horns Rev strækker sig godt 20 sømil mod vest fra Blåvandshuk. Brændingen over revet er voldsom, og søfolk omtalte Horns Rev med stor respekt. "Duivels Hoorn", Djævlens Horn, var betegnelsen i gamle hollandske sejlanvisninger. Vanddybderne på revet varierer mellem 1-10 meter, men afskæres på tværs af renden, Slugen. I sejlskibenes tid blev revet betragtet som et af verdens farligste. Skibene søgte i hårdt vejr langt til havs for at undgå den hårde sandrevle. Alligevel forliste mange skibe og blev slået til vrag. Begravelsespladserne og dødemandsbjerge, en slags massegrave for søfolk, fortæller om tragedierne. Først da fremmede rederier nægtede at besejle den nye havn i Esbjerg omkring 1870'erne, lavede Fyrvæsnet fyrskibe og fyrtårnet på Blåvandshuk.