Holms Mølle
Mølledammen ved Holms Mølle i 1880
Møllerne langs Grejs Å
Oversigtskort over Grejsdalen
Oversigt over Holms Mølle fra ca. 1880'erne
Brødrene Brinckers bolig på Hols Mølle, der blev opført i 1878.
Holms Mølle da der blev produceret kapsler på Korkvarefabrikken i 1970
Holms Mølle med stemmeværk
Intro
Holms Mølle nævnes første gang i 1610-11, som en vandmølle under Koldinghus Len. Måske er Holms Mølle dog identisk med den Helms Mølle i Langskov Sogn, Nørvang Herred, der i det 16. århundrede overgår fra kronen til lensmanden på Hindsgavl.
Landgilde til Grundet Hovedgård
Ifølge jordebog 1662-66 og matrikel 1664 hørte Holms Mølle under Grundet Hovedgård. Møllens hartkorn udgjorde 11,5 td. Og landgilden beløb sig til 16 ørter mel (1 ørte hvede = 2½ tønde) og 2 ørter malt. Der hørte lidt avl med til møllen.
I 1683 tilhørte Holms Mølle, ligesom Grejs Mølle, en Oberst Gamb. Da berettes om mølledriften: "Anlangendes Mølleværket, da kan det ikke bruges om Sommeren ved Midsommertid, formedelst dens Vand stemmes ved Faaarup Sø for deres Fiskeris Skyld. Bruges ej heller om Vinteren i stærk Frost". Møllen havde to kværne og to otte alen høje hjul, men oftest var kun den ene kværn i brug grundet den hårde konkurrence fra Grejs Åens andre vandmøller. Møllens naturlige opland var Øster Snede Sogn, Grejs Sogn og omkringliggende byer såsom Hover og Hornstrup.
1688 matriklen ansatte møllen til 10-5-0-0 Mlsk. og 1-0-2-2 A. og E. hartkorn (eller 1,08 Td. Hartkorn på 3,2 td. Land).
Landgilden til Grundet Hovedgård i 1710 såvel som i 1722 beløb sig til 16 tdr. mel. I 1735 udregnedes landgilden i rigsdaler. Nu måtte møllen yde 37 rigsdaler. Dette beløb faldt til 28 rigsdaler i 1784, men så måtte møllen også male og grutte herskabets korn.
Industrialiseringen
1800-tallets teknologiske udvikling betød, at der langs den vandrige – og dermed energirige - Grejs Å opstod en række industrier. De nye iværksættere behøvede nu ikke længere spekulere på landgilde og herskaber. De nye industrier nød godt af anlæggelsen af Vejle Havn i 1820-erne og Vejles udnævnelse til amtsby i 1796. Holms Mølle blev hurtigt involveret i industriudviklingen.
I 1820-30 berettes at møllen har fået en skovlod samt grubbeværk og stampeværk (vaskeri). I 1838 valkede Grejs Mølle, Hopballe Mølle og Holms Mølle 48.400 alen klæde. Der maledes dog stadig ca. 4.500 tdr. korn til mel og gryn på Holms og Lerbæk Mølle samme år. I 1864 var der klædefabrikation på Holms Mølle.
Brødrene Fritz og Carl Brincker købte i 1872 Holms Mølle som en udvidelse til Grejsdalens Hammerværk, hvor de havde startet en le-fabrikation op i 1867. Holms Mølle var, som Hammerværket, udstyret med tre underfaldshjul. På Holms Mølle fremstillede man træskafter til de spader, skovle, grebe, leer og hakkelsesknive, der blev lavet på Hammerværket.
Møllen solgtes i 1898 for 65.000 kr. Dens hartkorn opgjordes i 1906 til 0-7-3-1 hartkorn, mens avlsgården og et tilhørende uldspinderi var bortforpagtet. Ligeledes var en bygning med bageri, butik og beboelse udlejet.
I 1917 overtog Foderstoffabrikken i Vejle møllen og begyndte at fabrikere lyngmel til iblanding i blodfoderet. Samtidig var der savskæreri for Grejsdalens Hammerværk. To turbiner blev installeret i 1923, og tre år senere var der blodfoderfabrik og elektricitetsværk. Elektricitetsværk var igang indtil 1927.
I 1934 blev den østlige del af Holms Mølle købt af Valdemar Kjær Nielsen, der havde taget patent på blikkapsler med korkindlæg i stedet for de gamle porcelæns-patentpropper. Korkvarefabrikken producerede i visse år op til 60 millioner stk. Crown-propper. Produktionen på Korkvarefabrikken stoppede i 1972, og ejendommen er i dag omdannet til boliger.
Litteratur:
Vandmøller og andre vandkraftudnyttelser i Vejle Amt – Steen B. Bøcher Vejle Amts Aarbog, 1945.
Moderne tider, Vejles Historie Bind 2, 1998.
Der førtes streng kontrol med møllevæsnet. Der var ansat konsumtionsbetjente, som skulle sikre, at der blev betalt "malekonsumption" af det korn og malt, som blev formalet på møllen. Konsumtionsbetjentene skulle også sikre, at det indleverede korn ikke blev gemt af vejen, men at det rent faktisk blev malet til korn.
Om Konsumptionsvæsnet
Indtil 1850/51, hvor konsumtionen blev ophævet, dækkede konsumtion over indenlandsk nærings- og forbrugsafgifter, samt forskellige andre (indirekte) skatter såsom formalingsafgfter, afgifter ved vielser og lignende. Det var særligt en afgift på fødevarer, som indførtes fra landet til købstæderne.
De lokale toldsteder, Toldkamrene, var ledet af Toldinspektører, der havde en række kontrollører og andre betjente under sig. Toldbetjentene blev kaldt "consumptionsbetjente". I provinsen var konsumtionsbetjente privatansatte indtil 1779, derefter blev de ansatte i staten, men ofte uden større formalia.