Holløse Mølle


Holløse Mølle, mølleribygning


Holløse Mølle, Susåen

Intro

I Holløse mølle ved overgangen over Susåen mellem Skelby og Næstved har formentlig ligget en mølle siden middelderen. Der er stadig bevaret dele af den gamle vandmølle.

Enken efter H. A. Dahl solgte møllen med 124 tdr. land for 75.000 rdl. til Rudolph Theodor Høyer, og han drev den til sin død i 1872, hvorefter enken Caroline Høyer og sønnen Niels Peter Olaf Høyer drev den i fælleskab indtil 1893, hvor Caroline Høyer døde, og sønnen drev den derefter videre indtil 1895, hvor han blev erklæret konkurs. Hele komplekset blev derefter købt af godsejer Johan Thomas de Neergaard til Gunderslevholm, som overlod møllen til sønnen Ferdinand Lorentz de Neergaard. Det var medens denne beboede møllen, at bygningerne nedbrændte i 1906. Ved hans død blev møllen overtaget af hans enke Marie de Neergaard, som i 1953 overlod den til sin brodersøn Christian E. Th. Vagn-Hansen. Ved hans død i 1976 overtog hans datter og svigersøn Ingeborg og Preben Snedgaard møllen og landbruget.
I 1976 blev man i Suså og Fuglebjerg Kommuner enige om, at den ø, hvorpå møllebygningen står, skal høre til Suså Kommune.
Møllebygningen fører i dag en hensygnende tilværelse, da den kun bliver brugt til lejlighedsvis selskabelighed. Åleværket, der er bygget i tilknytning til møllen, har dog år efter år uforstyrret kunne tage en del af Suså-ålene, når de går ned gennem åen på deres vej til havet.
Da åen først fryser til efter en lang og streng frost, vil man om vinteren kunne iagttage mange fugle i det fri vand: vadefugle og svaner samt den mere sjældne vandstær, og om sommeren kan man være heldig at få isfuglen at se.


Overalt i Danmark har man fra Arilds tid udnyttet bække og åer som en mulighed for overførelse af kraft, vandkraft. Her har Holløse Mølle efterhånden været kendt og brugt i adskillige år som mølle for omegnens bønder. Holløse Mølle er dog ikke den første mølle, der har udnyttet Susåens vand. Det er Maglemølle i Næstved, da denne omtales allerede i 1135. Maglemølle og Munkemølle i Odense, der omtales i 1148, anses for at være de første større anlagte møller i Danmark, selv om vandmøller som hjulmøller allerede kendes fra ca. år 1000.

Holløse Mølle har dog en vis alder bag sig, ganske vist kan den ikke dateres helt nøjagtigt, men hvis man anslår dens anlæggelse til at have fundet sted omkring 12-1300-tallet, er det nok ikke meget galt.

Mellem vandmøller, broer og veje var der en ganske interessant sammenhæng. Vandmøller kunne nemlig bedst anlægges, hvor åen havde et godt fald, og det havde den som regel på de steder, hvor åens bund var hård og med mange sten. Det var tillige også her de naturligste overgangssteder for tidens færdsel, derfor blev disse vadesteder lige fra de ældste tider bestemmende for vejforløbet, hvilket også senere blev en fordel for møllen, bl.a. fordi det også var her man senere opførte de første broer.

Holløse Mølles bro var indtil 1703 den eneste bro over Susåens nedre løb, og det betød selvfølgelig, at møllevejen trak anden trafik med sig, end folk der skulle have malet korn, f.eks. vejfarende i forskellige ærinder. Herfra var der ikke langt til, at møllen også kunne have krohold, så de vejfarende kunne komme under tag, og få hvile fra rejsens mange besværligheder, og, hvad der var nok så vigtigt, så kunne de folk der skulle have malet korn opholde sig i krostuen, medens de ventede på at få deres korn malet. Det indebar, at mølleejeren kunne tjene lidt skillinger på både maling af kornet og på fortæring i krostuen. Det kunne faktisk blive til ikke så lidt, hvis han samtidig kunne få det privilegium at måtte brygge øl og brænde brændevin,. Nogle møller udvidede også forretningerne herudover ved at anlægge et bageri. Det kan forklare, at mølleejeren ofte var en ganske formuende mand. Til Holløse Mølle har der været krohold længe før den først kendte bevilling fra 1735 blev givet, herudover har der også været tilknyttet et bageri. Kroen blev først nedlagt i 1924, og bageriet forsvandt omkring 1930.

Hvis man følger Susåens løb, vil man opdage, at den ovenfor møllen deler sig i to løb, et bredt til venstre, mod øst, og et smalt til højre, mod vest. Det brede løb er anlagt som en langstrakt mølledam for at få tilstrækkeligt fald ved møllen. Det smalle løb er gravet i forbindelse med anlæggelsen af "Den Danneskjoldske Kanal".
Fra det opstemmede løb ledes vandet, "forvandet", ind i den lange hvidkalkede møllebygning, hvor det bliver aftvunget sine kræfter. Efter faldet på et par meter gennem turbinen, kommer det ud i "bagvandet", som åløbet kaldes nedenfor møllen; endelig glider åen videre i sit gamle leje. Turbinen driver en generator, der leverer strøm til bygningen og til privatboligen.
Natten mellem 6. og 7. oktober 1906 brændte møllen ned til grunden, men allerede i 1907 var møllen genopbygget, og i 1908 var privatboligen opført. Iøvrigt var brandforsikringen så god, at der, efter mølle og bolig var blevet genopført, også var råd til bygning af "kuskehuset" og "museet".


Man skal helt frem til 1467 før den første ejer kendes, det var Jens Pederssøn, han og hans hustru Johanne solgte da møllen og flyttede til Næstved.
Mølleren Mikkel Kjeldssøn kendes fra 1557, da han modtog et brev fra kong Christian III (1534-1559) om vedligeholdelse af broen. Den 12. februar 1610 udsendte kong Christian IV (1588-1648) til mølleren på Holløse Mølle Hans Anderssøn en skrivelse, hvori han tillod mølleren at bruge og beholde et stykke jord for livstid, mølleren døde allerede i 1615.
Møllen blev derefter solgt til Karen Rostrup, enke efter Peder Reedtz, hun forpagtede den dog videre til Jens Jenssøn, som blev behandlet meget hårdt, så hårdt at han rejste til København for at klage til Kongen, det hjalp, han blev derefter behandlet bedre.
I 1667 gør Frederik III (1648-1670) vitterlig, at han skøder Holløse Mølle til "Vores bestalter Bygmester Os elskelige Albertus Mathiassøn". Hvorledes Frederik III har fået møllen vides ikke. Omkring 1670 ejedes møllen af Anders Thomassøn, han havde været forvalter ved kongens have ved Rosenborg Slot i København. Anders Thomassøn sad inde med møllen indtil 1689, hvor den kom på auktion. Den blev da, fomedelst 1022 rdl. overtaget af Jochum Frederik Rhode, den skifttede dog hurtig ejere, indtil den i 1723 ejedes af en borger i København Christoffer Jensen Lund, som forpagtede møllen videre til en Henrik von Erden, som dog ikke kunne overholde forpligtigelserne. Efter Lunds død solgte hans to sønner møllen til Johan Jørgen Gerlach, en ganske stridbar herre. Omkring 1765 blev møllen overtaget af forvalteren på Gunderslevholm Christian Teilman, han ombyggede og moderniserede møllen. Efter ham blev møllen på en auktion overtaget af Carl Adolf Høffding. I 1809 blev møllen overtaget af capitain Ole Petersen som døde i 1829, og den blev da overtaget af Hans Andreas Dahl, som drev møllen til sin død i 1855.


Informationer hentet i fortællingen fra 1771:

Mandens navn: Duus Mandens erhverv: Selvejere i Holløse Mølle, lever af Møllevæsenet allene Mandens alder: 33
Mandens civilstand: Gift
Mandens nr. ægteskab: 2 Mand død (ja/nej): Nej Hustru død (ja(nej): Nej Hustrus alder: 23 Hustrus civilstand: Gift Hustrus nr. ægteskab: 1 Sogn: Skelby Herred: Tybjerg Amt: Præstø Stednavn: 1 Indtastningsnr: C2397 Løbenr.: 1


Informationer hentet i fortællingen fra 1787:

Carl Adolph Høffding: 47, Gift, Mand, Selveyer af Stedet Anna Sophie Muus: 46, Gift, Kone Jacob Muus: 37, Ugift, Logerer hos Søster Martha Kirstine Gellerup: 15, Ugift, Hendes Søsterbørn
Marie Christence Gellerup: 11, Ugift, Hendes Søsterbørn
Lards Ejilersen: 23, Ugift, Tjenestefolk, Tjenestefolk ved Møllen og dens Værker Lards Abrahamsen: 18, Ugift, Tjenestefolk, Tjenestefolk ved Møllen og dens Værker Hans Birchedahl: 17, Ugift, Tjenestefolk, Tjenestefolk ved Møllen og dens Værker Jens Hansen: 28, Ugift, Tjenestefolk, Tjenestefolk ved Avlingen og Husholdningen Peder Mortensen: 28, Ugift, Tjenestefolk, Tjenestefolk ved Avlingen og Husholdningen Ellen Ertmandsdatter: 25, Ugift, Tjenestefolk, Tjenestefolk ved Avlingen og Husholdningen Bodel Sophie Friderichsdatter: 21, Ugift, Tjenestefolk, Tjenestefolk ved Avlingen og Husholdningen Ingeborg Pedersdatter: 22, Ugift, Tjenestefolk, Tjenestefolk ved Avlingen og Husholdningen
Kirsten Jesdatter: 20, Ugift, Tjenestefolk, Tjenestefolk ved Avlingen og Husholdningen


Informationer hentet i fortællingen fra 1801:

Jacob Muus: 51, Gift, Husbonde, Beboer en selvejer Mølle hertil jord Drude Magrethe Hansen: 35, Gift, Hans kone Martha Christence Muus: 7, Ugift, Deres barn Carl Poelding Muus: 5, Ugift, Deres barn Ane Kirstine Muus: 3, Ugift, Deres barn Dorthe Sophie Muus: 1, Ugift, Deres barn Hans Hansen: 28, Ugift, Tjenestekarl, Møllersvend Jørgen Henrichsen: 18, Ugift, Tjenestekarl, Møllerdreng Rasmus Pedersen: 18, Ugift, Tjenestekarl, Møllerdreng Hans Jacobsen: 36, Ugift, Tjenestekarl, Møllerdreng Hans Pedersen: 18, Ugift, Tjenestekarl
Catrine Magrethe Jørgensen: 25, Ugift, Tjenestepige, Husjomfru Ane Nielsdatter: 27, Ugift, Tjenestepige
Magrethe Jensdatter: 22, Ugift, Tjenestepige Marie Nielsdatter: 21, Ugift, Tjenestepige Ellen Andersdatter: 26, Ugift, Tjenestepige Lovise Albrechsdatter: 46, Gift, Tjenestepige