Holger Petersens Fabrik på Tagensvej
Holger Pertersen 1. Holger Pertersen
Holger Pertersen 2. Holger Pertersen
Intro
På en lille stikvej til Tagensvej nummer 83-85 ligger et velbevaret industrianlæg fra 1883-85. På højre side ligger fabrikken og til venstre boligerne. Fabrikken hed Holger Petersens Fabrik. Den er et unikt dansk eksempel på en familistère...
På en lille stikvej til Tagensvej nummer 83-85 ligger et velbevaret industrianlæg fra 1883-85. På højre side ligger fabrikken og til venstre boligerne. Fabrikken hed Holger Petersens Fabrik. Den er et unikt dansk eksempel på en familistère. En familistère betyder et planlagt forsøg på at skabe en fælleshusholdning med arbejderne som familiemedlemmer og med fabriksejeren øverst i familiehierarkiet. Boligerne og de mange fælles faciliteter skulle sikre en stabil arbejdsstyrke. Det var også en effektiv måde at belønne de mest ihærdige arbejdere og funktionærer på.
''Arbejdernes pater familias''
Levede fabrikant Holger Petersen i dag, ville han blive opfattet som en særpræget og gammeldags mand. Han var højremand, datidens konservative. Petersen var medlem af Landstinget. Han opførte ikke bare en ordentlig og gennemtænkt fabrik, men også tilhørende arbejderboliger, nyttehaver, spisesal og bibliotek. Det var ikke kun, fordi han så fik erfarne og trofaste medarbejdere. Holger Petersen var en mand, der mente at vide, hvad der var bedst for de mænd, kvinder og børn, der arbejdede for ham. Derfor kunne han selv bedst sikre, at forholdene var i orden. Denne ideologiske overbevisning står i skarp kontrast til de på den tid fremstormende ideologier. Socialismen og liberalismen fremhævede henholdsvis statens og individets ansvar og sejrede i det lange løb.