Oprindeligt stammer Holger Danske-myten dog slet ikke fra Danmark, den dukkede nemlig første gang op i fransk middelalder-litteratur. Under navnet ”Ogier le Danois”, optrådte Holger Danske som en af Karl den Stores krigere.
Første gang myten om Holger Danske dukker op i Skandinavien er omkring 1510, og i 1534 kom så en dansk gendigtning af historien under navnet ”Kong Olger Danskes Krønike”. Krønikens forfatter Christiern Pedersen stammede fra Helsingør, og helteskikkelsen blev derfor naturligt knyttet til slottet Kronborg.
Billedhuggeren Hans Pedersen-Dan lavede først en stor gipsfigur, som var grundlaget for støbeformen til den rigtige statue, der nu står i Skjern, og denne gipsfigur blev placeret på Kronborg. I 1985 blev gipsfiguren udskiftet med en kopi i beton, fordi gipsen var ødelagt af fugt.
Myten om den heltemodige sagnfigur har været en stor inspirationskilde til musik såvel som litteratur rundt om i Europa. For eksempel skrev B. S. Ingemann digtet om Holger Danske i 1837, mens H.C. Andersen skrev eventyret ”Holger Danske” i 1845.
Rundt om i Europa findes lignende kæmper, som sidder og venter på, at deres lande kommer i nød. I Polen hedder han for eksempel ”Den hvide Prins” og sidder i Tatra-bjergene, og i Tyskland sidder Fredewrik Barbarossa i Kyffhaüserbjergene syd for Harzen.
Holger Danske er således en del af et fælles-europæisk sagngods, der er videregivet i romanform, digtning og folkeeventyr.
Skulle en fjendtlig magt finde på at banke på døren til Danmark, må man håbe, at Holger Danske vågner op til dåd.
I mellemtiden kan den stendøde, danske sagnhelt opleves på sin nye plads i Skjern.