Hofmansgave

Hofmansgave. Hofmansgave

Intro

Herregården Hofmansgave ligger ud til Odense Fjord. I 1400-tallet hed den Knyle, og siden har den haft hele fire andre navne: Quitzowsholm, Roseneje, Böttigersholm og sidst Hofmansgave. 1784-1927 var godset stamhus for slægten Hofman-Bang. Hovedbygningen er opført 1783-84 for Niels de Hofman og består af en hovedfløj i en etage over høj kælder og to lavere sidefløje af bindingsværk. Avlsgården er et uregelmæssigt anlæg af bindingsværkslænger fra 1700- og 1800-tallet. Haven er anlagt af havearkitekt H. A. Klindt 1856 i romantisk stil med sjældne træer, et norsk lysthus og en kunstig stenhøj kaldet Alperne. ''De ugifte søskendes hus'' Slægten Hofman-Bang var en godsejerslægt præget af videnskabelige og kunstneriske interesser. Den første besidder var botaniker, den anden drev landbrugsskole på stedet. Her lærte H.C. Andersen mikroskopet at kende, som inspirerede ham til eventyret ”Vanddråben”. Biblioteket bugner af bøger. Ni børn voksede op blandt dem i årene efter 1870. Den ældste søn Niels blev landbrugsekspert, Inge forfatter, Ellen maler og Tyge organist. Kun to døtre blev gift, og Niels, Karen, Inge, Ellen og Ebba blev boende ugifte på Hofmansgave hele livet. De værnede om deres forældres hjem, der står næsten som i 1920. Hofmansgave skænkede de til en stiftelse, som trådte i kraft, da Ellen Hofman-Bang døde i 1971.