Hjortkær forsamlingshus
Hjortkær forsamlingshus
Hjortkær forsamlingshus nedrives
Dilettant i Hjortkær forsamlingshus
Folkedansere i Hjortkær forsamlingshus
Gymnastik i Hjortkær forsamlingshus
Intro
Af den første protokol fra 1901 - og af forhandlingsprotokollen fra 1945-54, der er en videreførelse af de tidligere protokoller - ses det, at beboerne i Hjortkær, Jyllerup og Omme samt flere beboere fra omegnen aftalte at gå i gang med at bygge et forsamlingshus et centralt sted i området.
I den første protokol fra 1901 mangler navnene på foregangsmændene og på den første bestyrelse, mens alle aktionærer er nævnt. Folk tegnede 1-2 aktier, og i alt tegnedes 76 aktier.
"Hjortkær Forsamlingshus" var et aktieselskab oprettet på aktier a' 25 kr., men i 1. paragraf står der, at forsamlingshuset er oprettet på andelsbasis, og i paragraf 7 at "Enhver uberygtet person kan blive medlem af foreningen mod at betale - et af generalforsamlingen fastsat - årligt medlemsbidrag.
Hjortkær forsamlingshus blev bygget på hjørnet af Roustvej og Præstebrovej på en grund skænket af Kristen Møller, Omme. Huset blev bygget med en lille lejlighed og et smedeværksted.
Lejligheden og værkstedet blev udlejet til smedemester Frederik Nielsen, der flyttede ind d. 1. nov. 1901.
Fra starten var der over 100 medlemmer. Ægtepar betalte 2 kr. og enlige 1 kr.
På generalforsamlingen d. 12. januar 1903 valgtes Kresten Nielsen, Omme, Mads Bolding, Hjortkær og Hans K. Kristensen. Referatet er underskrevet af P.H. Laugesen, F. Kristensen, Søren Lyndgaard samt to af de nyvalgte.
Bestyrelsesmedlemmerne valgtes for 2 år med valg af halvdelen på hver generalforsamling.
Forsamlingshuset blev anvendt til utroligt mange ting. Foruden store møder og foredragsaftener var der folkedans, gymnastik, fælleslæsning og dilettant. Derudover arrangeredes f.eks. præmiewhist, juletræsfester, andespil, og der afholdtes privatfester med og uden dans.
Forsamlingshuset var billigt og primitivt, men ikke for ringe for nogen eller for nogen aktivitet.
Selvfølgelig krævedes vedligehold. Oprindelig var huset bygget af mursten, og taget var i en årrække tagpap, som jo skulle tjæres en gang imellem for at holde tæt. Derfor valgte man på et tidspunkt at lægge bølgeblik på. Det kunne jo holde en del år uden vedligehold. Når det så rustede, fik det et lag zink
Anden kendt vedligehold og udvidelser:
1952: Cementgulv i garderoben, evt. linoleum.
1954: Fugtplader i den store sal og i garderoben. Vinduer og salen blev malet.
1956: Udvidelse med en tilbygning mod vest.
1960: Køkkenet udbyggedes mod syd.
1966: De 2 kakkelovne udskiftedes.
1970: Indkøb af nyt gaskomfur, ny gasgrue af rustfri stål, et nyt stort gasapparat og et nyt oliefyr til næsten 8.000 kr.
Fra omkring 1960 begyndte man at få problemer med økonomien. Grunden var, at for få folk holdt deres fester der, og at der kun foregik få andre ting i huset. Økonomien forværredes fortsat, og fra nov. 1974 til juli 1975 udlejedes den store sal til Nilaus Møbler. Derefter lejede Helge Hansen salen for 300 kr. - senere 350 kr. - pr. måned.
I 1979 solgtes forsamlingshuset til Helle Kommune for 25.000 kr.
I 1981 rejstes en mindesten på grunden, og samme sommer plantedes 3 træer i retning af de 3 landsbyer Omme, Jyllerup og Hjortkær
Hjortkær Foredragsforening blev oprettet i 1901. Måske var bestyrelsen for foredragsforening og forsamlingshus den samme.
Ved forsamlingshusets indvielse d. 23. nov. 1901 stod den første taler - pastor C.C. Hjortkjær - på talerstolen. Allerede 4 dage senere stod den næste taler - pastor Hansen fra Brøndum - klar. Disse to præster blev som flere andre inviteret til Hjortkær igen og igen.
I de første år holdt foredragsforeningen ca. 10 møder om året. Af møderne var efterårsmødet det største. Det strakte sig over to dage - oftest med en omegnspræst og en højskolemand som talere.
I 1940-erne ophørte 2 dages mødet, og fra da af dalede mødeaktiviteten til 3-4 møder om året. I 1960-erne ebbede aktiviteterne helt ud, og i 1969 lukkede foredragsforeningen.
Gymnastikken må hurtigt være kommet i gang i forsamlingshuset, da der allerede var gymnastikopvisning i april måned 1902.
Vinter efter vinter fyldtes forsamlingshuset med ivrige gymnaster - både kvinder og mænd - ledet af idealistiske lokale unge mennesker, der efter en vinters uddannelse - måske på Ollerup Gymnastikhøjskole hos Niels Bukh - påtog sig den opgave at være instruktør på et hold 2 aftener om ugen.
Nogle år opførte gymnastikpigerne i forbindelse med en opvisning et syngespil. I 1923 var det måske "Et landsbybryllup" og senere i 1929 opførtes stykket igen - måske som "Et skovbryllup".
Gymnastikken fortsatte i forsamlingshuset til vinterhalvåret 1960-61, som vist blev det sidste.
Også børnene på skolen brugte forsamlingshuset til gymnastik, indtil skolen i 1950-erne fik egen gymnastiksal.
Vagn V. Husted: "En landsby i Vestjylland". (2000)
Vestkysten: "Forsamlingshus skal sælges. (udklip 1981)
Vestkysten: Epoke slut for forsamlingshus. (udklip 1981)