Hjejlen
Reklame.
Ternen. Hjejlen sejler endnu med damp. Søsterskibet Ternen er nyere og sejler vha. dieselmotor
Intro
Dampskibet Hjejlen har sejlet på Silkeborgsøerne siden 1861. Den unge by Silkeborg ønskede sig et skib til at forbinde handelspladsen med oplandet og til at fremme den spirende turisme...
Dampskibet Hjejlen har sejlet på Silkeborgsøerne siden 1861. Den unge by Silkeborg ønskede sig et skib til at forbinde handelspladsen med oplandet og til at fremme den spirende turisme. Erhvervsmanden Michael Drewsen skaffede selskabet et stort og velegnet skib fra Baumgarten & Burmeisters maskinbyggeri i København. Frederik den Syvende og grevinde Danner var til stede under indvielsen den 24. juni. Hjejlen sejlede i begyndelsen mellem Silkeborg, Himmelbjerget og Ry. Med jernbanens ankomst kom stationsbyen Laven også med. Langs ruten blev der anlagt anløbsbroer, som gav passagererne mulighed for at stå af og begive sig på vandreture i den storslåede natur.
''Der skal kul og knofedt til kedlerne''
Da dampskibet Hjejlen blev sat ind i 1861, var det et moderne skib, og det var kun det andet dampskib, som skibsværftet i København byggede. I dag er Hjejlen verdens ældste dampskib i drift. Dampmaskinen var tidens bedste, og den har fungeret lige siden. Kedlen er udskiftet et par gange, men der bruges fortsat masser af kul og håndkraft i maskinrummet. Hjuldamperen er blevet en historisk legende, og den fungerer i dag som et slags aktivt museum. Publikum kan komme ned og se den gamle velholdte maskine, kullet som bliver brugt til at holde gang i kedlen, de fine udskæringer på skibet og den fantastiske stemningsfyldte kahyt, som oprindeligt kun var beregnet til passagerne på 1. klasse.