Hjedding Andelsmejeri
Hjedding. Hjedding
Intro
Det var i andelsmejeriet i Hjedding, at andelsbevægelsen blev født i 1882. En gruppe driftige bønder fandt her ud af, at de var nødt til at stå sammen for at overleve. Og her stiftede de et andelsmejeri og indkøbte for fælles midler en centrifuge...
Det var i andelsmejeriet i Hjedding, at andelsbevægelsen blev født i 1882. En gruppe driftige bønder fandt her ud af, at de var nødt til at stå sammen for at overleve. Og her stiftede de et andelsmejeri og indkøbte for fælles midler en centrifuge. Foreningen kom til at danne skole for de mange andre andelsmejerier, som opstod rundt om i hele landet i tiden derefter. I 1900 var der 900. Mejeriet er i dag et industriminde. Det fortæller blandt andet historien om de demokratiske principper, der lå til grund for andelsbevægelsen. Nogle principper, som er ganske særlige for Danmark.
''Efter hoved, ikke høveder''
I Mejerimuseets bygning i Hjeddinge sad en gruppe bønder en aften i 1882 og holdt møde om de bedste metoder til smørkærning. På mødet endte de med at aftale at starte deres eget mejerifællesskab. De besluttede også, hvilke vedtægter, der skulle gælde. Blandt andet skulle alle indgå på lige vilkår. Man skulle også stemme efter hoved og ikke høveder. Det vil sige, at hver mand havde en stemme uanset hvor mange køer han havde. En af idémændene bag andelsforeningen var J. Stilling-Andersen. Han blev ansat som mejerist og tidens nye tekniske vidunder en "Maglekilde-centrifuge" blev indkøbt. I begyndelsen gik det godt for mejeriet, men snart opstod der problemer. Der kom tyfusbakterier i mælken og mejeristens medhjælper blev smittet og døde.